Diktsamlingen Digte [førstetrykk] (1871)
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||||
DIGTE
[
Den Gyldendalske boghandels forlagslogo.
]
KØBENHAVN.
Forlagt af den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel).
Thieles Bogtrykkeri.
1871.
INDHOLD.
Side | ||
Spillemænd | ... | 1. |
Kong Håkons gildehal | ... | 2. |
Byggeplaner | ... | 4. |
Markblomster og potteplanter | ... | 5. |
En fuglevise | ... | 7. |
På Akershus | ... | 9. |
Ederfuglen | ... | 13. |
Med en vandlilje | ... | 14. |
Fugl og fuglefænger | ... | 15. |
Bergmanden | ... | 17. |
Min unge vin | ... | 20. |
Lysræd | ... | 21. |
Digterens vise | ... | 23. |
Kløften | ... | 25. |
Højfjeldsliv | ... | 26. |
På sangertog | ... | 29. |
En svane | ... | 32. |
Priset være kvinden! | ... | 33. |
4de Juli 1859 | ... | 35. |
Skolehuset | ... | 39. |
Folkesorg | ... | 41. |
Til thingmændene | ... | 44. |
Hilsen til Svenskerne | ... | 47. |
Til de genlevende | ... | 49. |
Side | ||
Til professor Schweigård | ... | 50. |
Vuggevise | ... | 52. |
Borte! | ... | 53. |
Stormsvalen | ... | 54. |
Agnes | ... | 55. |
Stambogsrim | ... | 57. |
Mindets magt | ... | 58. |
Åbent brev | ... | 60. |
Til en bortdragende kunstner | ... | 66. |
Ørnulfs drapa | ... | 68. |
Fredrik den syvendes minde | ... | 72. |
En broder i nød! | ... | 74. |
Troens grund | ... | 78. |
Storthings-gården | ... | 81. |
Terje Vigen | ... | 84. |
Forviklinger | ... | 102. |
Fra mit husliv | ... | 105. |
En kirke | ... | 107. |
I galleriet | ... | 108. |
De usynliges kor | ... | 110. |
På vidderne | ... | 111. |
Kvindernes bøn | ... | 131. |
Tak | ... | 132. |
Abraham Lincolns mord | ... | 134. |
Til min ven revolutions-taleren | ... | 138. |
Uden navn | ... | 139. |
Ved Port Said | ... | 143. |
Ballonbrev | ... | 145. |
Rimbrev til fru Heiberg | ... | 164. |
I en komponists stambog | ... | 177. |
Brændte skibe | ... | 178. |
Tilbake til innholdsliste
Spillemænd.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Til hende stod mine tanker | |||
hver en sommerlys nat; | |||
men vejen den bar til elven | |||
i det duggede orekrat. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Hej, kender du gru og sange, | ||
kan du kogle den dejliges sind, | |||
så i store kirker og sale | |||
hun mener at følge dig ind! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Jeg maned den våde af dybet; | |||
10 | han spilled mig bent fra Gud; – | ||
men da jeg var bleven hans mester, | |||
var hun min broders brud. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
I store kirker og sale | |||
mig selv jeg spilled ind, | |||
15 | og fossens gru og sange | ||
veg aldrig fra mit sind. | |||
Henrik Ibsen: Digte.
1
2
Tilbake til innholdsliste
Kong Håkons gildehal.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Du gamle hal med de mure grå, | |||
hvor uglen bygger sig rede, – | |||
så tidt jeg dig ser, må jeg tænke på | |||
kong Lear på den vilde hede. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Han gav sine døtre kronens skat, | ||
han gav dem sit dyreste eje; | |||
da jog de ham ud en uvejrs-nat, | |||
at færdes paa vildsomme veje. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Du hal, som tynges af tidens vægt, | |||
10 | du måtte det samme friste; – | ||
du gav en utaksom efterslægt | |||
den dyreste skat, du vidste. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Du gav os mindernes gyldne høst, | |||
en saga med billeder rige. | |||
15 | Men hørtes en eneste sønne-røst | ||
sit «tak» gennem natten skrige? | |||
3
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Der måtte du stå, som Albions drot, | |||
til leg for de kåde vinde; | |||
sex hundrede år hven stormens spot | |||
20 | omkring din grånende tinde. – | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nu dages det, gubbe; dit folk er vakt; | |||
nu prøver vi fejlen at rette: | |||
vi flikker med klude din kongedragt; [HIS: semikolonet i 5. utg. er skadet og likner et kolon] | |||
du har alt en narrehætte. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Og derfor, du hal med de mure grå, | ||
hvor uglen bygger sig rede, – | |||
så tidt jeg dig ser, må jeg tænke på | |||
kong Lear på den vilde hede. | |||
4
Tilbake til innholdsliste
Byggeplaner.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Jeg mindes så grant, som om idag det var hændt, | |||
den kveld jeg så i bladet mit første digt på prent. | |||
Der sad jeg på min hybel og med dampende drag | |||
jeg røgte og jeg drømte i saligt selvbehag. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | «Et skyslot vil jeg bygge. Det skal lyse over Nord. | ||
To fløje skal der være; en liden og en stor. | |||
Den store skal huse en udødelig skald; | |||
den lille skal tjene et pigebarn til hal. –» | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Mig syntes at i planen var en herlig harmoni; | |||
10 | men siden er der kommet forstyrrelse deri. | ||
Da mester blev fornuftig, blev slottet splittergalt: | |||
storfløjen blev for liden, den lille fløj forfaldt. | |||
5
Tilbake til innholdsliste
Markblomster og potteplanter.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
«Min Gud, jeg kan ej Deres smag forstå, | |||
ved ej, hvor De har Deres øjne! | |||
Hun er ingen skønhed, og regnes må | |||
så halvvejs til de forfløjne.» – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Ja, vistnok det mere stemmende var | ||
med tonen i dagens dramer, | |||
ifald jeg mig kåred et exemplar | |||
iblandt de normale damer. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
De pranger, som vinterens blomsterflor, | |||
10 | så sirligt i vinduskarmen; | ||
som potteplanter i lunken jord | |||
de grønnes ved kakkelovns-varmen. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og regelmæssigt hver blomstergren | |||
forynges efter sin dvale; – | |||
15 | ja, var jeg fornuftig, jeg kåred mig en | ||
imellem de mange normale. | |||
6
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hvad hjælper fornuftens kløgtige garn! | |||
Dens røst er mig led og vammel; | |||
thi hun er et markens friluftsbarn | |||
20 | og sexten skærsommere gammel! | ||
7
Tilbake til innholdsliste
En fuglevise.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Vi gik en dejlig vårdag | |||
alléen op og ned; | |||
lokkende som en gåde | |||
var det forbudne sted. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Og vestenvinden vifted, | ||
og himlen var så blå; | |||
i linden sad en fuglemor | |||
og sang for sine små. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Jeg malte digterbilleder | |||
10 | med legende farvespil; | ||
to brune øjne lyste | |||
og lo og lytted til. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Over os kan vi høre | |||
hvor det tisker og ler; – | |||
15 | men vi, vi tog et smukt farvel, | ||
og mødtes aldrig mer. – | |||
8
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og når jeg ensom driver | |||
alléen op og ned, | |||
så har for de fjærede småfolk | |||
20 | jeg aldrig ro og fred. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Fru Spurv har siddet og lyttet, | |||
mens vi troskyldigt gik, | |||
og gjort om os en vise, | |||
og sat den i musik. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Den er i fuglemunde; | ||
thi under løvets tag | |||
hver næbbet sanger nynner om | |||
hin lyse forårsdag. | |||
9
Tilbake til innholdsliste
På Akershus.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Sommernattens slør med milde | |||
folder sig om jorden spænder; | |||
enkle stjerner, store, stille, | |||
blege bagom skodden brænder. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Fjorden letter nu sit trange | ||
bryst med dump og dæmpet stemme. | |||
Hør, det er som barndomssange, | |||
dem en aldrig ret kan glemme. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Gamle Akershus ser roligt | |||
10 | gennem tågen over sjøen; | ||
stundom nikker han fortroligt, | |||
tykkes mig, mod Hovedøen. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Akershus, den gamle hvide, | |||
står såvisst i stærke drømme; | |||
15 | sikkert styrer han med stride | ||
åretag mod mindets strømme. | |||
1*
10
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Ja – de gæster ham, de svundne | |||
blodværksmænd fra mørke tider; – | |||
linombundne, floromvundne | |||
20 | gennem hallen stilt de skrider. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og se der –, jeg ser og gruer, | |||
snart i brand og snart i frysning –, | |||
bag de høje salsvinduer | |||
dirrer der en blålig lysning. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Hvem er han, hin tunge ridder | ||
med den røde glød i øjet, – | |||
han, som stur i salen sidder, | |||
i sin stol fremoverbøjet? | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Ja, for visst! Kong Kristjern er det! | |||
30 | Panden skrukket, kinden gusten; – | ||
hånden famler efter sværdet, | |||
sliren er af blodskvæt rusten. – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Lig en gravlagt storheds minde, | |||
fyrstefager end at skue, | |||
35 | i karnappet står en kvinde; | ||
det er visst Knut Alfsøns frue. | |||
11
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Danske flåden er i fjorden; | |||
hendes husbond gik at værne | |||
værgeløs om fædrejorden, – | |||
40 | kom som gæst til Gyldenstjerne. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Liglagt ror de ham tilstrande | |||
uden sang og uden kærte; – | |||
hugget i Knut Alfsøns pande | |||
var et hugg i Norges hjerte. – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
45 | Se den bundne mand i kåben. | ||
Let, jeg tænker, navnet gættes; | |||
hundred hærmænd under våben; – | |||
Herlof Hyttefad skal rettes. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Bål er rejst i Ormegården; | |||
50 | blodet blommer dødning-linet; | ||
fire svende står ved båren, – | |||
Kristjern glytter bag gardinet. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Rige frihedsmand, som strøde | |||
for dit folk i døden roser! | |||
55 | Mer end kirkevirak søde | ||
blodrøg, som fra bålet oser! | |||
1**
12
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Martyrblod med sædens kræfter, – | |||
sæd fra Norges ulivs sårdag, | |||
som tre hundred år derefter | |||
60 | sprat ved Ejdsvolds Værk en vårdag! | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og se der –! Nej, undaf gled det, | |||
thi «løs af» det lød fra vagten; – | |||
Akershus har åndeklædet | |||
byttet bort mod hverdagsdragten. | |||
13
Tilbake til innholdsliste
Ederfuglen.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Ederfuglen i Norge bor; | |||
der holder han til ved den blygrå fjord. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Han plukker af brystet de bløde dun, | |||
og bygger sig rede både varm og lun. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Men fjordens fisker har stålsat hug; | ||
han plyndrer redet til sidste fnug. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Er fiskeren grum, så er fuglen varm; | |||
han ribber igen sin egen barm. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og plyndres han atter, så klæder han dog | |||
10 | sit rede påny i en velgemt krog. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men røves hans tredje, hans sidste skat, – | |||
da spiler han vinger en forårs-nat. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Da kløver han skodden med blodigt bryst; – | |||
mod syd, mod syd til en solskins-kyst! | |||
14
Tilbake til innholdsliste
Med en vandlilje.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Se, min bedste, hvad jeg bringer; | |||
blomsten med de hvide vinger. | |||
På de stille strømme båren | |||
svam den drømmetung i våren. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Vil du den til hjemmet fæste, | ||
fæst den på dit bryst, min bedste; | |||
bag dens blade da sig dølge | |||
vil en dyb og stille bølge. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Vogt dig, barn, for tjernets strømme. | |||
10 | Farligt, farligt der at drømme! | ||
Nøkken lader som han sover; – | |||
liljer leger ovenover. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Barn, din barm er tjernets strømme. | |||
Farligt, farligt der at drømme; – | |||
15 | liljer leger ovenover; – | ||
nøkken lader som han sover. | |||
15
Tilbake til innholdsliste
Fugl og fuglefænger.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Gutte-kåd, af granepinde | |||
snitted jeg en fuglefælde. | |||
Førend jeg til ti kan tælle, | |||
flakser fuglen stængt derinde. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Og jeg bar med grusom glæde | ||
fælden ind i barnestuen, | |||
skræmte fangen med mit vrede | |||
blik, med fagter og med truen. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Da jeg ret mig havde moret, | |||
10 | og til gagns min grumhed mættet, | ||
lod jeg fælden stå på bordet, – | |||
åbned så forsigtig brættet. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Ej, hvor bruger han sin vinge! | |||
Liv og frihed er ham buden; – | |||
15 | ud mod lyset vil han svinge | ||
sig, men tumler knust – mod ruden! – | |||
16
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Fugl i fælden, du er hævnet! | |||
Nu er selve gutten hildet | |||
i et stængsel, hvor han evned | |||
20 | kun at flakse om forvildet. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Også ham et øje stirrer | |||
skræmsomt på igennem gittret. | |||
Dette blik hans sind forvirrer; | |||
rædsel har ham gennemsittret. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Og når han på gab tror ane | ||
vinduet, som til frihed bringer, | |||
dratter han med brudte vinger, | |||
bums, ifra sin stængte bane. | |||
17
Tilbake til innholdsliste
Bergmanden.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Bergvæg, brist med drøn og brag | |||
for mit tunge hammerslag! | |||
Nedad må jeg vejen bryde, | |||
til jeg hører malmen lyde. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Dybt i fjeldets øde nat | ||
vinker mig den rige skat, – | |||
diamant og ædelstene | |||
mellem guldets røde grene. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og i dybet er der fred, – | |||
10 | fred og ørk fra evighed; – | ||
bryd mig vejen, tunge hammer, | |||
til det dulgtes hjertekammer! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Engang sad som gut jeg glad | |||
under himlens stjernerad, | |||
15 | trådte vårens blomsterveje, | ||
havde barnefred i eje. | |||
18
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men jeg glemte dagens pragt | |||
i den midnatsmørke schakt, | |||
glemte liens sus og sange | |||
20 | i min grubes tempelgange. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Dengang først jeg steg herind, | |||
tænkte jeg med skyldfrit sind: | |||
dybets ånder skal mig råde | |||
livets endeløse gåde. – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | End har ingen ånd mig lært, | ||
hvad mig tykkedes så sært; | |||
end er ingen stråle runden, | |||
som kan lyse op fra grunden. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Har jeg fejlet? Fører ej | |||
30 | frem til klarhed denne vej? | ||
Lyset blinder jo mit øje, | |||
hvis jeg søger i det høje. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nej, i dybet må jeg ned; | |||
der er fred fra evighed. | |||
35 | Bryd mig vejen, tunge hammer, | ||
til det dulgtes hjertekammer! – | |||
19
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hammerslag på hammerslag | |||
indtil livets sidste dag. | |||
Ingen morgenstråle skinner; | |||
40 | ingen håbets sol oprinder. | ||
20
Tilbake til innholdsliste
Min unge vin.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Du kaldte dig min unge vin, | |||
mig karret løvomkranset. | |||
Du dufted sød, du perled fin, | |||
du gæred hed, og du var min; – | |||
5 | da blev processen standset. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Min vin blev stjålen af en fløs; | |||
men karret bærmen aver. | |||
Jeg skal ej knalde dig af døs; | |||
jeg exploderer ej, min tøs, – | |||
10 | jeg falder blot i staver. | ||
21
Tilbake til innholdsliste
Lysræd.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Den tid jeg gik i skolen | |||
var mod nok i mit sind, – | |||
at sige, så længe til solen | |||
gik under bag bergets tind. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Men lagde sig nattens skygge | ||
udover ås og myr, | |||
da skræmte mig spøgelser stygge | |||
fra sagn og fra eventyr. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og bare jeg lukked øjet, | |||
10 | jeg drømte så meget og mangt, – | ||
og alt mit mod var fløjet – | |||
Gud vide må hvor langt. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nu er der en forandring | |||
med alting i mit sind; | |||
15 | nu går mit mod paa vandring | ||
ved morgensolens skin. | |||
22
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nu er det dagens trolde, | |||
nu er det livets larm, | |||
som drysser alle de kolde | |||
20 | rædsler i min barm. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Jeg gemmer mig under fligen | |||
af mørkets skræmsels-slør; | |||
da ruster sig al min higen | |||
så ørnedjerv som før. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Da trodser jeg hav og flammer; | ||
jeg sejler som falk i sky, | |||
jeg glemmer angst og jammer – | |||
til næste morgengry. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men fattes mig nattens foerværk, | |||
30 | jeg ved ej mit arme råd; – | ||
ja, øver jeg engang et storværk, | |||
så blir det en mørkets dåd. | |||
23
Tilbake til innholdsliste
Digterens vise.
(Af «Kærlighedens
komedie»
.)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Solglad dag i hegnet have | |||
skabtes dig til lyst og leg; | |||
tænk ej på, at høstens gave | |||
tidt-nok vårens løfter sveg. | |||
5 | Æbleblomsten, hvid og vakker, | ||
breder over dig sit tjeld, – | |||
lad den så langs alle bakker | |||
drysses vejrslåt næste kveld. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hvad vil du om frugten spørge | |||
10 | midt i træets blomstertid? | ||
Hvorfor sukke, hvorfor sørge, | |||
sløvet under slæb og slid? | |||
Hvorfor lade fugleskræmmen | |||
klappre dag og nat på stang? | |||
15 | Glade broder, fuglestemmen | ||
ejer dog en bedre klang! | |||
24
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hvorfor vil du spurven jage | |||
fra din rige blomstergren? | |||
Lad den før som sangløn tage | |||
20 | din forhåbning en for en. | ||
Tro mig, du ved byttet vinder, | |||
tusker sang mod sildig frugt; | |||
husk moralen «tiden rinder»; | |||
snart din frilufts-lund er lukt. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Jeg vil leve, jeg vil synge, | ||
til den dør, den sidste hæk; – | |||
fej da trøstig alt i dynge, | |||
kast så hele stasen væk! | |||
Grinden op; lad får og kviger | |||
30 | gramse grådigt, hver som bedst; | ||
jeg brød blomsten; lidt det siger, | |||
hvem der tar den døde rest. | |||
25
Tilbake til innholdsliste
Kløften.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Tungt trak det op; en regnsky brast, | |||
og kløften blev en elv i hast. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og alt som uvejrs-flommen steg, | |||
den bobled, bruste, sang og skreg. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Det trak forbi; det lufted væk, | ||
og elven skrumped ind til bæk. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Der hvisled dråbers regnbu-støv; | |||
der rasled perler over løv. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
En vakker hundedag – som før | |||
10 | lå kløftens grusbund ganske tør. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men klangen blev: der hvisled støv, | |||
der knirked kvas, der rasled løv. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Det minded fjernt om kildevæld. | |||
Jeg selv har sværmet der en kveld. | |||
Henrik Ibsen: Digte.
2
26
Tilbake til innholdsliste
Højfjeldsliv.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
I dalen er der sommernat | |||
med lange skyggers slør; | |||
i højden går om bergvæg brat | |||
en sjø for kveldens bør: | |||
5 | der vælter skyens bølger grå, | ||
og intet syn når op | |||
til jøklen, som i dagen lå | |||
og vidt udover bygden så, | |||
med solguld om sin top. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
10 | Men over tågebølgers brand, | ||
i glans af guld og rav, | |||
der højner sig et fredlyst land, | |||
lig øflok spredt i hav. | |||
Den store fjeldfugl sejler slig | |||
15 | som skibet videst ud, | ||
mens tinders rad bag jøkelflig | |||
står, hærklædt troldefylking lig, | |||
og truer vest mod Gud. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Dog se, derborte sel og kvé | |||
20 | i slør af fonnens bræm! | ||
Der blåner fjeld, der glittrer sne | |||
omkring det stille hjem. | |||
Det er en verden for sig selv, | |||
og folket er som den, – | |||
25 | fra bygden skilt ved urd og elv, | ||
det har et større himmelhvælv, | |||
og bedre sol til ven. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Se sæterjenten lydløs stå | |||
i glød og skygger svøbt. | |||
30 | Den alvors-alf, hun stirrer på, | ||
har intet ordlag døbt. | |||
Hun ved ej selv hvor langt han vil, | |||
så lidt hun ved hans navn; | |||
men under lur og bjældespil | |||
35 | det bærer bort i solfalds ild; – | ||
mon tro, der findes havn? – | |||
28
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Det er så kort, dit højlands-liv | |||
på sætervold ved bræ; | |||
snart foldes snevejrs-kåben stiv | |||
40 | udover sel og kvé. | ||
Da sidder du ved ovnens kul | |||
i vintrens vante færd; – | |||
men spind du trøstig hamp og uld: | |||
et syn på højfjelds-kveldens guld | |||
45 | er vel sin vinter værd. | ||
29
Tilbake til innholdsliste
På sangertog.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Frem gennem holmernes række, | |||
den hellige skinnende dag, | |||
damper vor stolte snekke, | |||
pyntet med hundrede flag. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Ungdommens sang inden borde, | ||
jubel fra bryst og mund, | |||
vælter sig vidt over fjorde, | |||
fylder de trange sund. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Fremmest i stavnen klinger | |||
10 | hornets og tubaens slag. | ||
Kirkeklokkerne ringer; – | |||
dem hører ej Strilen idag. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Han hører ej klokker kime, | |||
han glemmer sin salmebog, | |||
15 | han glemmer højmessens time | ||
for sangernes søndags-tog. | |||
30
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men, tro mig, som der han sidder | |||
og undres og stirrer ud | |||
over de tonende vidder, – | |||
20 | han er ikke langt fra Gud. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Han skønner ej togets tanke, | |||
ved ej, hvad slig færd har voldt, – | |||
men kender nok blodet banke | |||
i veksling, snart varmt, snart koldt. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Han letter sig fra sin tue | ||
derborte på næssets knat; | |||
og sangeren svinger sin hue, | |||
og Strilen tar til sin hat. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Gennem leden, skaldet og nøgen, | |||
30 | vi stryger på rullinger blå; | ||
han sidder og ser efter røgen | |||
så langt, som øjet kan nå. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Vi flyver med flagrende faner, | |||
vi synger os fuglefri; | |||
35 | han sidder igen og aner: | ||
nu strøg noget stort forbi. | |||
31
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Vi stævner til strålende fester | |||
med blomster og lampe-skær; | |||
han kender ej andre gæster, | |||
40 | end alvorets tause hær. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og dog, lad det aldrig dig nage, | |||
du hindred hans kirkegang; | |||
visst tog han fra mødet tilbage | |||
en afglans af lys og sang. – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
45 | Se, slig skal vi brødre, vi unge, | ||
på livsfærden, festlig og rig, | |||
vidne med vækkende tunge | |||
langs landet i bugt og vik. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Der er ej så taus en hule, | |||
50 | lidt genlyd ejer den jo. | ||
Vi er som de sjungende fugle | |||
med frøkorn i næb og klo. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hvorhelst end vingerne stryger, | |||
langs fjeldryg, som lavt over fjord, | |||
55 | et frøkorn fra flokken fyger | ||
til trivsel i længtende jord. | |||
32
Tilbake til innholdsliste
En svane.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Min hvide svane, | |||
du stumme, du stille; | |||
hverken slag eller trille | |||
lod sangrøst ane. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Angst beskyttende | ||
alfen, som sover, – | |||
altid lyttende, | |||
gled du henover. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men sidste mødet, | |||
10 | da eder og øjne | ||
var lønlige løgne, – | |||
ja da, da lød det! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
I toners føden | |||
du slutted din bane. | |||
15 | Du sang i døden; – | ||
du var dog en svane! | |||
33
Tilbake til innholdsliste
Priset være kvinden!
(Ved en sangerfest.)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Med sommer i sind foer vi frem gennem sund og fjord; | |||
livsmodet svulmed i bølgende kor. | |||
I løvspring under led, | |||
i fuglesangen med, | |||
5 | fandt vi samme higende drift, som i os, – | ||
længsel imod lyset med jubel og trods! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Ja, sangerens sind er som birken i solvarm vår; | |||
gærende saft gennem årerne går; | |||
der modnes den tilsidst | |||
10 | som løvkrans over kvist; | ||
se, da er hans fylde i kvad sprungen ud: | |||
længsel imod lyset er livsgådens bud. | |||
2*
34
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men hist i det lokkende lysland er kvindens hjem; | |||
kvad-frøets spirer fra hende gik frem. | |||
15 | Til hende de på ny | ||
som voksne kvad skal fly. | |||
Priset være kvinden hvor sangbølgen går; | |||
hun er fagrest dag-glans i sangerens vår! | |||
35
Tilbake til innholdsliste
4de Juli 1859.
(Kong Oskars fødselsdag.)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Unge Norge, sænk dit flag, | |||
lad det foldes tungt om stangen; | |||
der er sorg i glædens lag, | |||
gråvejrs-tyngsel over sangen. | |||
5 | Sommersol i li og lund | ||
bær ej smil til folkemund: | |||
helbud over landet rider, | |||
melder at kong Oskar lider. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Ja, han lider langt herfra, | |||
10 | har ej syn for sol og sommer. | ||
Unge Norge, ræk ham da | |||
folkehjertets fagre blommer! | |||
Luft fra livets friske væld | |||
tør ham lindre for en kveld. | |||
15 | Sæt dig stille ved hans leje, | ||
skænk ham, hvad du har i eje! | |||
2**
36
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Han for dig har stridt og tænkt, | |||
from og folkekær i lande. | |||
Nu har fulest sot sig sænkt | |||
20 | som et slør om kongens pande; – | ||
gæst ham nu med vuggesang, | |||
tag ham som dit barn i fang, | |||
lad mod drømmens strand ham stævne, – | |||
fager drøm har lægdoms-evne. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Kongen lider. Højt og hult | ||
går hans bryst som sjø for stormen; | |||
kongens bryst, så rigt og fuldt, | |||
er nu hjem for helsots-ormen. | |||
Unge Norge, hvert dens hugg | |||
30 | svale du med sangens dugg; – | ||
folkets kvad for kongens helse | |||
lindring har, om end ej frelse. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Sænk dig, konge, sødt i blund; | |||
folket om dit leje sidder; – | |||
35 | gæst i drømme Norges lund, | ||
furumo og fjeldets vidder. | |||
Langs med led i hver en bugt | |||
er der søndagsligt og smukt; | |||
kvæg dig, konge; – fromt og stille | |||
40 | fejres folkesorgens gilde. | ||
37
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Did i drøm, hvor elvesus, | |||
under urd og højfjelds-rygge, | |||
dugger bondens bjelkehus, | |||
mellem liens løv i skygge! | |||
45 | Gubben med det hvide skæg | ||
står på hellen udfor væg, | |||
standser mænd, som opad rider, | |||
spør om kongen endnu lider. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Styr din flugt udover vik. | |||
50 | Ser du guttens leg i haven? | ||
Se, hvor han den røde flig | |||
fæster højt på gærdestaven. | |||
Han har hørt af far en dag: | |||
flaget er kong Oskars flag; – | |||
55 | derfor han fra lysthus-taget | ||
leger konge, – frigør flaget. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Svanevinget under sejl | |||
kløver briggen bølgetoppe. | |||
Konge, læs dit navn i spejl; | |||
60 | konge, hils, – dit flag er oppe! | ||
Skuden træder, let og kæk, | |||
havfru-dans med krænget dæk; – | |||
Norges sejler evigt bære | |||
Norges flag til Oskars ære! | |||
38
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
65 | Ak, min konge, – stakket drøm | ||
folkets vuggesang dig skænker; | |||
ormens helbid, smertens strøm, | |||
magtløs dig til lejet lænker. | |||
Men så tidt en lindring sval | |||
70 | vifter over al din kval, – | ||
tag det for en bøn, som svinger | |||
sig mod Gud fra folkets bringer! | |||
39
Tilbake til innholdsliste
Skolehuset.
(Ved indvielsen.)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Mens lien gulner og skogens flor | |||
for løvfalds-stakken må vige, | |||
her vier ind vi en urtegård | |||
for åndens evige rige. | |||
5 | Den ligger højt på klippegrund, | ||
den står med mure trygge; – | |||
Gud signe mildt fra denne stund | |||
det værk, vi her fik bygge! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Vi fjeldets sønner, vi ved så vel | |||
10 | at urt kan artes på hejen, | ||
at tallens top, der den gror på fjeld, | |||
mod himlen kækt finder vejen; – | |||
vi ved , at strå bag bergets urd | |||
kan aksets kronguld bære; – | |||
15 | så trives og bag skolens mur | ||
den grøderige lære! | |||
40
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Thi Gud vil sende sit godvejr ned | |||
til urtegården herinde, | |||
så tankens spirer, så åndens sæd | |||
20 | sig frem til modning kan vinde; | ||
han skænke frimarks luftning mild, | |||
og lys fra livets vidder; | |||
thi friluft trænger tanken til, | |||
som våren fuglekvidder. – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Så vær da viet til sjælerøgt, | ||
du åndens fredlyste have! | |||
Det frø, her lægges, det spire trygt | |||
udover slægternes grave! | |||
Skil aldrig livets vårnatur | |||
30 | fra lære-hjemmets tanke, – | ||
og hvælv dit tag og højn din mur | |||
som værn, men ej som skranke! | |||
41
Tilbake til innholdsliste
Folkesorg.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nu bær de tusend klokker bud | |||
vidt over fjord og fjeld; | |||
to frændefolk i sørgeskrud | |||
tar med sin drot farvel. | |||
5 | I hjemlig krog, på alfart torg, | ||
er tanken en idag, – | |||
fra bjelkehus og kongeborg | |||
en æt i gråd, to folk i sorg | |||
om Oskars sarkofag. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
10 | Tilsammen længst har folk og drot | ||
i smertens nætter lidt. | |||
Nu er det stilt på kongens slot; | |||
thi ud har kongen stridt. | |||
Snart gravkapellets port blir lukt; | |||
15 | der blunder han i fred; – | ||
men udenfor skal blomstre smukt | |||
en sæd igennem tiders flugt, – | |||
den skær ej døden ned. | |||
42
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hans ben i kirken hviler sødt, | |||
20 | hans ånd mod højden foer. | ||
For visst han far og søn har mødt | |||
i kårne sjæles kor. | |||
Som sagnets helt til himmelport | |||
i faldnes følge kom, | |||
25 | så foer kong Oskar sejrrig bort; | ||
han gik med vidners følge stort | |||
ind til sin herres dom. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men følget var ej valens høst, | |||
sværdbidte mænd på rad; | |||
30 | hans sag er talt med bedre røst | ||
i folkets takke-kvad. | |||
Fra Oskars milde kongespor | |||
slog alfers fylking ud; – | |||
de gik at vidne der han foer, – | |||
35 | og derfor var hans hird så stor, | ||
da ind han tren for Gud. – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Så hvil dig, drot, hos herren ud, – | |||
her er din gerning endt; | |||
dit virke står i sommerskrud, | |||
40 | som fagrest monument. | ||
Den sorgens sky, som har sig bredt | |||
om land, vil spredes ad, – | |||
men Oskars kamp for sandt og ret | |||
skal bo hos folk og konge-æt | |||
45 | i Nordens minders rad. | ||
44
Tilbake til innholdsliste
Til thingmændene.
(17de Maj 1860.)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Thingmænd, mindes | |||
I, hvad findes | |||
gemt fra sagnets nat? | |||
Eller mon I glemte | |||
5 | Egils tog til Jæmte- | ||
jarlen gæve | |||
for at kræve | |||
norske kongens skat? | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Egils følge | |||
10 | ræd sig dølge | ||
gad, der gubben foer. | |||
En for en ham svigter; | |||
Jæmten står og sigter | |||
skjult i lien; – | |||
15 | rødt på stien | ||
blodets roser gror. | |||
45
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Da går brede | |||
drag af vrede | |||
over gubbens bryn; | |||
20 | rundt sig fiender flokked; | ||
skjoldeløs han lokket | |||
står i fælde. | |||
Saga melde | |||
monne da et syn: | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Bergets helle, | ||
brudt i vælde, | |||
surred han med bast, | |||
bandt den frempå bringen | |||
skred, skønt fulgt af ingen, | |||
30 | bent mod målet; – | ||
Jæmte-stålet, | |||
Jæmtens hærmod brast. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Jarlen fandt han, | |||
skatten vandt han, | |||
35 | sad i Jæmtens hal. | ||
Vennesælt lød ordet; | |||
mjøden gik om bordet, | |||
slut var striden; – | |||
aldrig siden | |||
40 | ønsktes Egils fald. – | ||
46
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Frihedsbårne, | |||
folkekårne | |||
mænd fra dal og strand, – | |||
Egils hverv er eders; | |||
45 | thi skal og hans hæders- | ||
klædte minde | |||
sagabinde | |||
hver, der står som han! | |||
47
Tilbake til innholdsliste
Hilsen til Svenskerne.
(I Trondhjem, ved storthingets fest for den svenske
kronings-deputation.)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Templet så I med de brustne buer | |||
i det høje kor; | |||
endnu, grå som gubben, vidt det skuer, | |||
mæler mindets ord: | |||
5 | engang kvad derinde Svenskens sanger | ||
kækt om sejr og blod; | |||
og ved Olafs-skrinets alterfod | |||
bandt den djærve svenske mand sin ganger. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Landet så I med de trange dale, | |||
10 | I så bræen hvid; | ||
også den kan med om mindet tale | |||
fra vor ufreds-tid: | |||
templets sprængte mur kan pragt ej dække, | |||
knust er Olafs skrin; | |||
15 | men deroppe, under viddens lin, | ||
sover stilt en hær i rad og række. | |||
48
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Svenske broder! Over grænse-fjelde | |||
banet vej nu går. | |||
Templet har et yngre sagn at melde: | |||
20 | sagnet fra iår. | ||
Her, hvor hedest had i hærtid brændte, | |||
samles frænder nu; | |||
mindehallen for en fortids gru | |||
står, som løftets hal, med sejr ivente. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Ja, skønt Olafs-kirkens skat gik under, | ||
lever folket end; | |||
og om Svenskens mænd på vidden blunder, – | |||
han har fler igen. | |||
Signet være da hans hæders-fane | |||
30 | og vort unge flag; – | ||
fælles vaje de for Nordens sag | |||
under fælles drot på fælles bane! | |||
49
Tilbake til innholdsliste
Til de genlevende.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nu er pris i mængdens munde; – | |||
først dog måtte kæmpen blunde. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Han et lys i landet tændte; | |||
I med det hans pande brændte. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Han et sværd jer svinge lærte; | ||
I det prøved mod hans hjerte. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hvast han stred mod døgnets trolde; | |||
I ham klemte mellem skjolde. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men en glansfuld vindings stjerne | |||
10 | tog I efter ham at værne. – | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Slør den ej, hvis tornekronet | |||
høvding sove skal forsonet! | |||
Henrik Ibsen: Digte.
3
50
Tilbake til innholdsliste
Til professor
Schweigård
.
(Studenternes sang ved hans jubilæum.)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Lig et nybyg i de tykke skoge | |||
lå vort fædreland. | |||
Gagnløst grov sig bondens gamle ploge | |||
gennem moens sand. | |||
5 | Det, som trængtes mest, var sol derinde, | ||
det var dagens bad; – | |||
frem da gik, med bilens blanke blad, | |||
gæve rydningsmænd i signet minde. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Da kom liv iblandt de trøskne stammer | |||
10 | på den golde mo; | ||
der, hvor tyriroden sprat i flammer, | |||
kunde kornet gro; – | |||
og da rydningsværket først var øvet, | |||
rejstes grænd ved grænd, | |||
15 | vokste op en slægt af stærke mænd, – | ||
enkelt sanger kvad vel og blandt løvet. | |||
51
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Gæve rydningsmand i åndens rige! | |||
Du er en af dem, | |||
for hvis dagværk mørket måtte vige | |||
20 | i vort fædrehjem. | ||
Solguld sænktes mellem vindfalds-graner | |||
ved din biles blad; – | |||
derfor hilses du ikveld med kvad, | |||
som et taksomt sind fra hjertet maner. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | For hvad spredt i livet var dit virke, | ||
gør dig Saga skel; | |||
vi, som sønner kun af tankens kirke, | |||
hylder dig ikveld. | |||
Længe glimte dine klare syner | |||
30 | over vidden ud; – | ||
sagnet siger, sædens unge skud | |||
trives fagrest når i vest det lyner. | |||
52
Tilbake til innholdsliste
Vuggevise.
(Af «
Kongs-emnerne».
)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nu løftes laft og lofte | |||
til stjernehvælven blå; | |||
nu flyver lille Håkon | |||
med drømmevinger på. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Der er en stige stillet | ||
fra jord til himlen op; | |||
nu stiger lille Håkon | |||
med englene til top . | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Guds engle små, de våger | |||
10 | for vuggebarnets fred; | ||
Gud sign’ dig, lille Håkon, | |||
din moder våger med. | |||
53
Tilbake til innholdsliste
Borte!
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
De sidste gæster | |||
vi fulgte til grinden; | |||
farvellets rester | |||
tog nattevinden. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | I tifold øde | ||
lå haven og huset, | |||
hvor toner søde | |||
mig nys berused. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Det var en fest kun, | |||
10 | før natten den sorte; | ||
hun var en gæst kun, – | |||
og nu er hun borte. | |||
54
Tilbake til innholdsliste
Stormsvalen.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Stormsvalen ruger, hvor landet glipper; – | |||
jeg har hørt det selv af en gammel skipper. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
I skumkammens fråde vingerne dynker hun; | |||
rullingen træder hun; aldrig synker hun. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Med havet hun daler; med havet hun stiger; | ||
i havblik hun tier; mod storm hun skriger. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Det er en færd mellem flyven og svømmen, | |||
som midt mellem himmel og afgrund drømmen. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
For tung for luften, for let for bølgerne –; | |||
10 | digterfugl, digterfugl, – der har vi følgerne! | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Ja, og hvad værst er, – i lærdes øjne | |||
gælder det meste for skipperløgne. | |||
55
Tilbake til innholdsliste
Agnes.
(Af «Brand».)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Agnes, min dejlige sommerfugl, | |||
dig vil jeg legende fange! | |||
Jeg fletter et garn med masker små, | |||
og maskerne er mine sange! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | «Er jeg en sommerfugl, liden og skær, | ||
så lad mig af lyngtoppen drikke; | |||
og er du en gut, som lyster en leg, | |||
så jag mig, men fang mig ikke!» | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Agnes, min dejlige sommerfugl, | |||
10 | nu har jeg maskerne flettet; | ||
dig hjælper visst aldrig din flagrende flugt, – | |||
snart sidder du fangen i nettet! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
«Er jeg en sommerfugl, ung og blank, | |||
jeg lystig i legen mig svinger; | |||
15 | men fanger du mig under nettets spind, | ||
så rør ikke ved mine vinger!» | |||
56
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nej, jeg skal løfte dig varligt på hånd | |||
og lukke dig ind i mit hjerte; | |||
der kan du lege dit hele liv | |||
20 | den gladeste leg, du lærte! | ||
57
Tilbake til innholdsliste
Stambogsrim.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Jeg kaldte dig mit lykkebud; | |||
jeg kaldte dig min stjerne. | |||
Du blev da også, sandt for Gud, | |||
et lykkebud, der gik – gik ud; – | |||
5 | en stjerne –, ja, et stjerneskud, | ||
der slukned i det fjerne. | |||
3*
58
Tilbake til innholdsliste
Mindets magt.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hør, ved De hvordan en dyretæmmer | |||
får lært sin bjørn, hvad den aldrig glemmer? | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
I en bryggerkedel han binder dyret; – | |||
så blir der tæt under kedlen fyret. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Imidlertid han på positivet | ||
spiller for bamsen: «Fryd dig ved livet!» | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Af smerte knapt kan den lodne sanse; | |||
han kan ikke stå, og så må han danse. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og spilles siden den melodi ham, – | |||
10 | fluks farer en dansende djævel i ham. – | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Jeg selv sad engang i kedlen nede, | |||
under fuld musik og forsvarlig hede. | |||
59
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og dengang brændte jeg mer end skindet; | |||
og det går aldrig mig ud af mindet. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
15 | Og hvergang genklang fra den tid lyder, | ||
det er som jeg bandtes i gloende gryder. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Det kendes som stik under neglerødder; – | |||
da må jeg danse på versefødder. | |||
3**
60
Tilbake til innholdsliste
Kristiania, 1859.
Åbent
brev.
(Til digteren H. Ø. Blom.)
Kristiania, 1859.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Da det til agters gik for Nordens guder, | |||
da Balder fældet var og Odin sad | |||
som sløvet bedstefar på Lidskjalfs puder | |||
iblandt de blundende einherjers rad, – | |||
5 | mens selve Tor lar stå det fyldte fad, | ||
og Brage døsig over harpen luder, – | |||
da spåde Vala: «Snart står verden tom!» | |||
Nu rejser Wiehe; – nu spår H. Ø. Blom. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Du er den Vala, som profetisk lyner, | |||
10 | imens for folket du poetisk spår; | ||
du melder metrisk om de sikre «syner», | |||
som foran råheds-sildestimen går; | |||
af svartalf-flokken, som ved grænsen står, | |||
du skimter alt et glimt af horn og tryner; – | |||
15 | men hvad du så, på vingehesten flyvende, | ||
blev trykt i «Morgenbladet» for den 7de. | |||
61
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Du ræddes for et ragnarok, som alt | |||
står med «barbaries» for døren truende. | |||
For så vidt klæber tankehalen luende | |||
20 | til digtkometens korpus, tyndt og skralt; | ||
men, tro mig, alle muser finder gruende | |||
dit billed-figenblad for spædt og smalt. | |||
Hold derfor op, som skald, vor kunst at kværke; – | |||
gør prosa; – verset kommer dig på tverke. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Husk, af din gerning kendes skal din tro; | ||
lad derfor ej på glat-is ud dig narre. | |||
Du tror dig selv en smagens ridder jo, – | |||
og dog du vil vor gamle moder «parre» | |||
med en af kobbelet for Thespis karre, – | |||
30 | ja, Gud forlade dig, med begge to! | ||
Den køter-tanke er i kernen rådden; – | |||
den tanke-køter er på vers for lodden! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Du digter om et rollefags doublering, | |||
mens folket kræver krigssang for sin kamp; | |||
35 | du fantaserer over «remplacering»; | ||
dit øje blænder thevandsbordets damp; – | |||
du har en hippogrif med god dressering, | |||
men lejer læredigtets vognmands-gamp; – | |||
højt foran står en borg med tind og takke; | |||
40 | du vælger farten baglængs nedad bakke. | ||
62
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
De trak engang fra pyramidens indre | |||
et balsameret lig i dagen ud. | |||
Det lå så stolt i sit forstenings-skrud; | |||
det havde glemt, hvor dejligt sol kan tindre; – | |||
45 | hvad nyt det så, det skatted tifold mindre, | ||
end sunkne oldtids bankerotte gud. | |||
«Et bittert smil» om mumiens mund mon spille, | |||
med hån mod tiden – for den ej stod stille. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
På samme sæt du åbned denne dyst. | |||
50 | Med vold du tiden vil i slummer tvinge; | ||
du harmes ved at høre livet klinge, | |||
du længes ned igen i gruben tyst. | |||
Dog var der engang sangbund i dit bryst; | |||
derinde mangen skønheds-alf fik vinge, | |||
55 | fløj ud, erobred land, forplanted ætten; | ||
men du – fornægter ægtefødsels-retten! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Dog, nu tilbage til din mørke spådom, | |||
at ragnarok er ventendes bag jul. | |||
Op, alle mand, mød frem og læg nu råd om | |||
60 | det bedste surrogat for kunstens sul! | ||
Vor egen barkekost er besk og ul; | |||
det hjælper hverken bønner eller gråd om. | |||
Men verdensborger kunsten er, ved læserne; – | |||
så før en trup da hjem fra – Japaneserne. | |||
63
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
65 | Nej, tingen er at Kongens København | ||
har eneret på den trafik i landet; – | |||
thi som Madeiras most, skønt falsk og blandet, | |||
blir ædel vin på fad i skudens stavn, | |||
så skibes op til os mangt navnløst navn, | |||
70 | som først får værd ved farten over vandet. | ||
Her bænkes den ved kunstens højbords-brædder, | |||
som hist kun gældte for en sjællandsk skrædder. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Din skylden var, ifald jeg nu tog post, | |||
og passed op i lejren hver som snøvler, | |||
75 | og brændte løs på hver en udslidt vrøvler, | ||
som tapper dig din Dry-Madeira-most . | |||
Mon ej kothurnen blev til gamle støvler, | |||
og smagens gudeflesk til husmandskost | |||
ved analytisk plukken-op i kransen | |||
80 | fra nummer 3 til korets formand Hansen? | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Dog, lad det fare til en anden gang; – | |||
jeg finder snart igen vel tid og stunder | |||
at kikke indom dør til hint vidunder, | |||
hvis nære fald begrædes i din sang. | |||
85 | Vi vil ej veje nogen enkelts rang; | ||
men på dit eget kvad min dom jeg grunder: | |||
den tid, som kommer, ragnarok du kalder; – | |||
så er det altså Valhal da, som falder. | |||
64
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Thi foran Valhals fald går ragnarok, | |||
90 | det ved vi alle fra vor første lærdom. | ||
Andhrimner har man, det er sikkert nok, | |||
og ingen tvivler på hans kost er nærsom, – | |||
for torsdags-maver da, – om ej så svær som | |||
det fordum krævedes af asers kok. | |||
95 | Einherjer mangler ej: kritiken slår dem, | ||
men ej ihjæl; thi publikum dog får dem. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men hvor er Tor med hammeren dernede? | |||
Den stærke Tor, som kløver fjeldets væg | |||
og henter Freja hjem til Nordens glæde, | |||
100 | mens troldet bider ræd i eget skæg. | ||
Og hvor er Freyr, som ejer magt at brede | |||
ud over land et skrud af birk og hæg? | |||
Og hvor er Yduns-æblet? Find det, kære; [HIS: i FU og 8. utg. er tekststedet etterfulgt av dobbelt mellomrom] – | |||
jeg kan kun se en overmoden pære. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
105 | Nej, Yduns-æblet fattes, det er sagen, | ||
og Balder flytter senest i April; | |||
se, derfor lakker det mod endskabs-dagen, | |||
trods slag af køller og trods skud med pil; – | |||
hæng altså tålsomt dit gevær i hvil, – | |||
110 | stig op på bordet, sy de faldnes lagen; | ||
thi det du vide må: en gud, som blunder, | |||
kan aldrig ruskes op; han får gå under. | |||
65
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men vær du trøstig. Ragnarok får ende, | |||
der gryr en fremtids-sol bag åsens bryn; – | |||
115 | det dæmrer alt for slægtens friske syn, | ||
den bedre morgen er alt grant at kende. | |||
Du skal få se, at dagens lys kan brænde, | |||
hvor trøskne stammer knak for nattens lyn; – | |||
du skal få se: den højeste blandt himle | |||
120 | er ikke Valhal, men det unge Gimle. | ||
66
Tilbake til innholdsliste
Til en bortdragende kunstner.
(Ved afskeds-festen for skuespiller Jørgensen.)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nordpå, fra de danske strande, | |||
djærv og frisk han foer; | |||
al hans arv var ånd i pande, | |||
høvdings magt i ord. | |||
5 | Viking lig han vilde prøve | ||
værgets vægt, og storværk øve, | |||
vilde vokse, vilde stige, | |||
vinde sig et rige. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
I hans sind var ungdomsfloden, | |||
10 | vårflom i hans mod; | ||
i den norske fjeldgrund foden | |||
slog som granen rod. | |||
Der gik ry, hvor helten mødte; | |||
stundom hændtes vel, han blødte; – | |||
15 | men det får nok hver mand sige, | ||
at han vandt sit rige. | |||
67
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nu står gubben ved sin banes | |||
mål og ser mod sjø, | |||
lyster høre hjemmets svanes | |||
20 | sang ved Sundets ø. | ||
Sænk dit skjold, lægg sværd og bile; | |||
du har stridt, kan trøstig hvile, – | |||
sent skal tidens storme vejre | |||
bort din sagas sejre! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Thi som bautastenes række | ||
langs med Norges hav | |||
mæler mægtigt om de kække, | |||
der gik længst i grav, – | |||
så skal Du i skønheds rige | |||
30 | mindes gennem tusend slige, – | ||
vidne for en rad af slægter, | |||
hvad en høvding mægter! | |||
68
Tilbake til innholdsliste
Ørnulfs drapa.
(Af «Hærmændene på Helgeland».)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Sind, som svær-mod stinger, | |||
savner Brages glæde; | |||
sorgfuld skald så såre | |||
kvides ved at kvæde. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Skaldeguden skænked | ||
evne mig at sjunge; – | |||
klinge lad min klage | |||
for mit tab, det tunge! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Harmfuld norne hærged | |||
10 | hårdt mig verdens veje, | ||
listed lykken fra mig, | |||
ødte Ørnulfs eje. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Sønner syv til Ørnulf | |||
blev af guder givet; – | |||
15 | nu går gubben ensom, | ||
sønneløs i livet. | |||
69
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Sønner syv, så fagre, | |||
fostret mellem sværde, | |||
værned vikings hvide | |||
20 | hår, som gævest gærde. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nu er gærdet jævnet, | |||
mine sønner døde; | |||
glædeløs står gubben, | |||
og hans hus står øde. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Torolf, – du, min yngste! | ||
Boldest blandt de bolde! | |||
Lidet gad jeg klage, | |||
fik jeg dig beholde. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Vén du var, som våren, | |||
30 | mod din fader kærlig, | ||
arted dig at ældes | |||
til en helt så herlig. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Ulivs-sår, usaligt, | |||
værste ve mon volde, | |||
35 | har min gamle bringe | ||
klemt, som mellem skjolde. | |||
70
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nidsyg norne nødig | |||
nægted mig sit eje, – | |||
dryssed smertens rigdom | |||
40 | over Ørnulfs veje. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Vegt er visst mit værge. | |||
Fik jeg guders evne, | |||
en da blev min idræt: | |||
nornens færd at hævne. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
45 | En da blev min gerning: | ||
nornens fald at friste, – | |||
hun, som har mig røvet | |||
alt – og nu det sidste! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Har hun alt mig røvet? | |||
50 | Nej, det har hun ikke; | ||
tidligt fik jo Ørnulf | |||
Suttungs mjød at drikke. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Mine sønner tog hun; | |||
men hun gav min tunge | |||
55 | evnen til i kvæder | ||
ud min sorg at sjunge. | |||
71
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
På min mund hun lagde | |||
sangens fagre gave; – | |||
lydt da lad den klinge, | |||
60 | selv ved sønners grave! | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hil jer, sønner gæve! | |||
Hil jer, der I rider! | |||
Gudegaven læger | |||
verdens ve og kvider! | |||
72
Tilbake til innholdsliste
Fredrik den syvendes minde.
(Sang i studentersamfundet.)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Dansken står på Dannevirke, | |||
spejder spændt mod syd. | |||
Fredriks hjem er Roskilds kirke, | |||
stængt for stridens lyd. | |||
5 | Dansken slår for liv og æren; | ||
Fredrik kommer ej til hæren; | |||
«Jens» om Nordens grænsestene | |||
værge må alene. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nej, – går blodværk frem af tvisten | |||
10 | ved den jydske grind, | ||
rejser Fredrik sig af kisten, | |||
kløver nattens vind, | |||
suser frem, som Ossians helte, | |||
svingende sit sværd fra belte: | |||
15 | «Fremad, børn, til kamp for æren; – | ||
Fredrik er i hæren!» | |||
73
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Thi han lever stærk i mindet, | |||
Danmarks danske drot, – | |||
kongemod i folkesindet | |||
20 | vidner det så godt. | ||
Derfor frem til sandheds-sejren! | |||
Fredrik er i danskelejren; – | |||
Slaven, Venden og Kroaten | |||
slår ej landsoldaten! | |||
Henrik Ibsen: Digte.
4
74
Tilbake til innholdsliste
En broder i nød!
(December 1863.)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nu flokker sig om Tyras borg, – | |||
kan hænde, sidste gang, – | |||
et folk i nød, et folk i sorg, | |||
med flaget halvt på stang. | |||
5 | Forladt, forladt på farens dag, | ||
forladt i stridens stund! | |||
Var sådan ment det nævetag, | |||
der loved godt for Nordens sag | |||
i Axelstad og Lund? | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
10 | De ord, der flød, som om de kom | ||
fra hjertet lige hid, – | |||
de var da kun en frase-flom; | |||
og nu er tørkens tid! | |||
Det træ, som blomstrings-løfter gav | |||
15 | i festens solskinsvæld, | ||
det står, af stormen kvistet af, | |||
som kors på Nordens ungdoms grav, | |||
den første alvorskveld ! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Det var da løgn i gildeskrud, | |||
20 | kun giftigt Judas-kys, | ||
hvad Norges sønner jubled ud | |||
ved Sundets strande nys! | |||
Hvad taltes mellem drot og drot | |||
ved sidste kongefærd? | |||
25 | O, legtes om igen da blot | ||
kong Gustafs leg på Stockholms slot | |||
med Karl den tolvtes sværd! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Et folk i sorg, på dødsens tog | |||
af hver en ven forladt, – | |||
30 | så ender Danmarks sagabog. – | ||
Hvo har dens Finis sat? | |||
Hvo tålte fejgt, den slutted slig: | |||
og tysk blev Tyras vold, | |||
mens Dannebrogs forrevne flig | |||
35 | slog om den sidste Danskes lig | ||
sit rosenlagens fold? – | |||
76
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men du, min frelste norske bror, | |||
som står på fredlyst grund | |||
i kraft af løftets fagre ord, | |||
40 | forglemt i farens stund, – | ||
stryg du på flugt fra fædrestavn, | |||
jag over havets hvælv, | |||
gå glemselsgang fra havn til havn, | |||
og list dig til et fremmed navn, | |||
45 | og gem dig for dig selv! | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hvert stormsuk, som i Norge går | |||
langs li fra Danmarks hav, | |||
dig spørgende med rædsel slår: | |||
min bror, hvor blev du af? | |||
50 | Jeg stred en livsens-strid for Nord; | ||
mit hjemland blev en grav; – | |||
jeg spejded over belt og fjord | |||
forgæves dine snekkers spor. | |||
Min bror, hvor blev du af? – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
55 | Det var en drøm. Vågn stærk og kæk | ||
fra folkesøvn til dåd! | |||
En bror i nød! Hver mand på dæk; – | |||
her gælder rappe råd! | |||
End kan det stå i saga slig: | |||
60 | dansk , dansk er Tyras vold. | ||
End Dannebrogs forrevne flig | |||
kan over Nordens fremtid rig | |||
slå ud sin røde fold! | |||
78
Tilbake til innholdsliste
Troens grund.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Jeg slynged på rim et klokke-klemt | |||
over landet ud; der blev ingen skræmt. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Min gerning var gjort; jeg steg ombord | |||
og stævned for damp fra det kære Nord. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Vi lå for tåge paa Kattegat; | ||
der var ingen som sov den første nat. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Kahytten var bleven en krigsråds-hal; | |||
passagererne drøfted Dybbøls fald. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
De drøfted alting, fortalte adskillige | |||
10 | vilde træk om de unge frivillige. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Fra en var en attenårs brorsøn rendt; | |||
en anden havde mistet sin handelsbetjent. | |||
79
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Så var det naturligt man næsten led; | |||
man var jo selv på en måde med. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
15 | I sofaen, ret under lampens skærm, | ||
sad en aldrende frue, frejdig og ferm. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Til hende var vendt de flestes røster; | |||
enhver vilde være den bedste trøster. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og damerne yttred med suk og støn | |||
20 | sin angst for fruens eneste søn. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Jeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker, | |||
og smiler og siger: for ham er jeg sikker! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hvor vakker hun var, den sølvgrå kvinde | |||
med grundmuret tro i syn og sinde. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Det risled mig varmt gennem marg og blod; | ||
det satte stål i mit slappe mod. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
«Dit folk er ej dødt, om end det blunder; – | |||
det lever i kvinde-troens vidunder!» | |||
80
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Dog siden jeg fandt hende mere klog | |||
30 | på livets gang end på livsens bog. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og derfor blev hun mig også en gåde. | |||
Hvor kom den fra, denne trygheds nåde? – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Forklaringen lå så snublende nær: | |||
sønnen var krigsmand i vor norske hær. | |||
81
Tilbake til innholdsliste
Storthings-gården.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Kirkespir og kongeborg, | |||
rejst i store fædres dage, | |||
står på hæld, i landesorg, | |||
som en stum, forstenet klage. | |||
5 | Norges gamle røde flag | ||
slog sin vinge der en dag, | |||
slakked så, og sørged siden, | |||
halvt på stang, i ulivs-tiden. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Folkefane, fri og stærk, | |||
10 | flyv igen for fjeldets vinde; | ||
bølg dig om vort nutids-værk, | |||
som du bølged om vort minde. | |||
Blæs det livsens-ånde ind, | |||
viftende fra tagets tind; | |||
15 | lad din treklangs-tunge tale | ||
gennem mænd fra strand og dale. | |||
4*
82
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hvisk dem til, at folkets gård | |||
bygges ej af døde stene; | |||
mind dem om, at år for år | |||
20 | højnes den med ånd alene. | ||
Ve, om ingen der forstod | |||
tanken i din tales flod; – | |||
sænk dig da i sørgefolder, | |||
som du engang sank ved Svolder! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Ve, om ej din røst fik nå | ||
inderst til den kårnes øre; – | |||
lad da korsets stærke blå | |||
sorgtungt sig om stangen sløre; | |||
lad dit friske friheds-rødt | |||
30 | foldes sammen, tungt og dødt; – | ||
stryg da, flag, dit rene hvide, | |||
sne-skavl lig om fjeldets side! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nej, så vil det aldrig ske! | |||
Frilufts friske pust fra fjeldet | |||
35 | løfter nok de farver tre, | ||
bær til dem nok livsens-vældet. | |||
Højt sig spænder hallens tag; | |||
der er rum for åndens sag. | |||
Haralds store norske tanke | |||
40 | aldrig husvild der skal vanke. | ||
83
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Folkets gård og kongens gård | |||
over mod hinanden højne! | |||
Frit som grander to de står, | |||
ser hinanden ind i øjne. | |||
45 | Der går lyn af ånd og ild | ||
ud fra dette øjenspil; – | |||
Sverres, Håkons, Oskars skygger | |||
stilt men stødt i dagen bygger. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Minders hærvagt, sejersstærk, | |||
50 | vogt og værg om folkets virke; | ||
skærm udover alt dets værk | |||
i vort unge samfunds kirke! | |||
Lad så murens sten forgå; – | |||
dådens støtte dog skal stå, | |||
55 | løfte land og mægtigt bære | ||
folket op mod lys og ære. | |||
4**
84
Tilbake til innholdsliste
Terje Vigen.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Der bode en underlig gråsprængt en | |||
på den yderste, nøgne ø; – | |||
han gjorde visst intet menneske mén | |||
hverken på land eller sjø; | |||
5 | dog stundom gnistred hans øjne stygt, – | ||
helst mod uroligt vejr, – | |||
og da mente folk, at han var forrykt, | |||
og da var der få, som uden frygt | |||
kom Terje Vigen nær. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
10 | Siden jeg så ham en enkelt gang, | ||
han lå ved bryggen med fisk; | |||
hans hår var hvidt, men han lo og sang | |||
og var som en ungdom frisk. | |||
Til pigerne havde han skjemtsomme ord, | |||
15 | han spøgte med byens børn, | ||
han svinged sydvesten og sprang ombord; | |||
så hejste han fokken, og hjem han foer | |||
i solskin, den gamle ørn. | |||
85
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nu skal jeg fortælle, hvad jeg har hørt | |||
20 | om Terje fra først til sidst, | ||
og skulde det stundom falde lidt tørt, | |||
så er det dog sandt og visst ; | |||
jeg har det just ej fra hans egen mund, | |||
men vel fra hans nærmeste kreds, – | |||
25 | fra dem, som stod hos i hans sidste stund | ||
og lukked hans øjne til fredens blund, | |||
da han døde højt opp’i de treds. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Han var i sin ungdom en vild krabat, | |||
kom tidlig fra far og mor, | |||
30 | og havde alt døjet mangen dravat | ||
som yngste jungmand ombord. | |||
Siden han rømte i Amsterdam, | |||
men længtes nok hjem tilslut, | |||
og kom med «Foreningen», kaptejn Pram; | |||
35 | men hjemme var ingen, som kendte ham, | ||
der rejste som liden gut. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nu var han vokset sig smuk og stor, | |||
og var dertil en velklædt knægt. | |||
Men døde var både far og mor, | |||
40 | og sagtens hans hele slægt. | ||
Han stured en dag, ja kanhænde to, – | |||
men så rysted han sorgen af. | |||
Han fandt ej, med landjorden under sig, ro; | |||
nej, da var det bedre at bygge og bo | |||
45 | på det store bølgende hav! | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Et år derefter var Terje gift, – | |||
det kom nok på i en hast. | |||
Folk mente, han angred på den bedrift, | |||
som bandt på et sæt ham fast. | |||
50 | Så leved han under sit eget tag | ||
en vinter i sus og dus – | |||
skønt ruderne skinned, som klareste dag, | |||
med små gardiner og blomster bag, | |||
i det lille rødmalte hus. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
55 | Da isen løsned for lindvejrs bør, | ||
gik Terje med briggen på rejs; | |||
om høsten, da grågåsen fløj mod sør, | |||
han mødte den undervejs. | |||
Da faldt som en vægt på matrosens bryst: | |||
60 | han kendte sig stærk og ung, | ||
han kom fra solskinnets lysende kyst, | |||
agter lå verden med liv og lyst, – | |||
og for bougen en vinter tung. | |||
87
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
De ankred, og kammeraterne gik | |||
65 | med landlov til sus og dus. | ||
Han sendte dem endnu et længselsblik, | |||
da han stod ved sit stille hus. | |||
Han glytted ind bag det hvide gardin, – | |||
da så han i stuen to, – | |||
70 | hans kone sad stille og hespled lin, | ||
men i vuggen lå, frisk og rød og fin, | |||
en liden pige og lo. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Der sagdes, at Terjes sind med et | |||
fik alvor fra denne stund. | |||
75 | Han trælled og sled, og blev aldrig træt | ||
af at vugge sit barn i blund. | |||
Om søndagskvælden , når dansen klang | |||
vildt fra den nærmeste gård, | |||
sine gladeste viser han hjemme sang, | |||
80 | mens lille Anna lå på hans fang | ||
og drog i hans brune hår. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Så lakked og led det til krigens år | |||
i attenhundred og ni. | |||
Endnu går sagn om de trængsels-kår , | |||
85 | som folket da stedtes i. | ||
Engelske krydsere stængte hver havn, | |||
i landet var misvækst og nød, | |||
den fattige sulted, den rige led savn, | |||
to kraftige arme var ingen til gavn, | |||
90 | for døren stod sot og død. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Da stured Terje en dag eller to, | |||
så rysted han sorgen af; | |||
han mindtes en kending, gammel og tro: | |||
det store bølgende hav. – | |||
95 | Der vester har endnu hans gerning liv | ||
i sagnet, som djerveste dåd: | |||
«da vinden kuled lidt mindre stiv, | |||
Terje Vigen rode for barn og viv | |||
over havet i åben båd!» | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
100 | Den mindste skægte, der var at få, | ||
blev valgt til hans Skagensfart. | |||
Sejl og mast lod han hjemme stå, – | |||
slig tyktes han bedst bevart. | |||
Han mente nok, Terje, at båden bar, | |||
105 | om sjøen kom lidt påtvers; | ||
det jydske rev var vel svært at gå klar, – | |||
men værre den engelske «Man of war» | |||
med ørneøjne fra mers. | |||
89
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Så gav han sig trøstig lykken ivold | |||
110 | og tog til årerne hvast. | ||
Til Fladstrand kom han i god behold | |||
og hented sin dyre last. | |||
Gud ved , hans føring var ikke stor: | |||
tre tønder byg, det var alt; | |||
115 | men Terje kom fra en fattig jord, – | ||
nu havde han livsens frelse ombord; | |||
det var hustru og barn det gjaldt. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Tre nætter og dage til toften bandt | |||
den stærke modige mand; | |||
120 | den fjerde morgen, da solen randt, | ||
han skimted en tåget rand. | |||
Det var ikke flygtende skyer han så, | |||
det var fjelde med tinder og skar; | |||
men højt over alle åsene lå | |||
125 | Imenæs-sadlen bred og blå. | ||
Da kendte han, hvor han var. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nær hjemmet var han; en stakket tid | |||
han holder endnu vel ud! | |||
Hans hjerte sig løfted i tro og lid, | |||
130 | han var nær ved en bøn til Gud. | ||
Da var det som ordet frøs på hans mund; | |||
han stirred, han tog ikke fejl, – | |||
gennem skodden, som letted i samme stund, | |||
han så en korvet i Hesnæs-sund | |||
135 | at duve for bakkede sejl. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Båden var røbet; der lød et signal, | |||
og det nærmeste løb var lukt; | |||
men solgangsvinden blafrede skral, – | |||
mod vester gik Terjes flugt. | |||
140 | Da firte de jollen fra rælingens kant, | ||
han hørte matrosernes sang, – – | |||
med fødderne stemte mod skjægtens spant | |||
han rode så sjøen fossed og brandt, | |||
og blodet fra neglerne sprang. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
145 | Gæslingen kaldes de blinde skær | ||
lidt østenfor Homborg-sund . | |||
Der bryder det stygt i pålandsvejr, | |||
under to fod vand er der bund. | |||
Der sprøjter det hvidt, der glittrer det gult, | |||
150 | selv stilleste havbliksdag; – | ||
men går end dønningen aldrig så hult, | |||
indenfor er det som tidest smult, | |||
med brækkede bølgedrag. | |||
91
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Didind Terje Vigens skægte foer | |||
155 | lig en pil mellem brått og brand; | ||
men bag efter ham, i kølvandets spor, | |||
jog jollen med femten mand. | |||
Da var det han skreg gennem brændingens sus | |||
til Gud i sin højeste nød: | |||
160 | «inderst derinde på strandens grus | ||
sidder min viv ved det fattige hus, | |||
og venter med barnet på brød!» | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Dog, højere skreg nok de femten, end han: | |||
som ved Lyngør, så gik det her. | |||
165 | Lykken er med den engelske mand | ||
på rov mellem Norges skær. | |||
Da Terje tørned mod båens top, | |||
da skured og jollen på grund; | |||
fra stavnen bød Officeren «stop!» | |||
170 | Han hæved en åre med bladet op | ||
og hug den i skægtens bund. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Spant og planker for hugget brast, | |||
sjøen stod ind som en fos; | |||
på to fod vand sank den dyre last, | |||
175 | dog sank ikke Terjes trods. | ||
Han slog sig gennem de væbnede mænd | |||
og sprang over æsingen ud, – | |||
han dukked og svømmed og dukked igen; | |||
men jollen kom los; hvor han vendte sig hen | |||
180 | klang sabler og rifleskud. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
De fisked ham op, han førtes ombord, | |||
korvetten gav sejerssalut; | |||
agter på hytten, stolt og stor, | |||
stod chefen, en attenårs gut. | |||
185 | Hans første batallie galdt Terjes båd, | ||
thi knejste han nu så kæk; | |||
men Terje vidste ej længere råd, – | |||
den stærke mand lå med bøn og gråd | |||
iknæ på korvettens dæk. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
190 | Han købte med tårer, de solgte ham smil, | ||
de ågred med spot for bøn. | |||
Det kuled fra øster, tilhavs med il | |||
stod Englands sejrende søn. | |||
Da taug Terje Vigen; nu var det gjort, | |||
195 | nu tog han sin sorg for sig selv. | ||
Men de, som ham fanged, fandt sært hvor fort | |||
et noget var ligesom vejret bort | |||
fra hans pandes skyede hvælv. | |||
93
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Han sad i «prisonen» i lange år, | |||
200 | der siges, i fulde fem; | ||
hans nakke bøjed sig, gråt blev hans hår | |||
af drømmene om hans hjem. | |||
Noget han bar på, men gav ej besked, – | |||
det var som hans eneste skat. | |||
205 | Så kom attenhundred og fjorten med fred; | ||
de norske fanger, og Terje med, | |||
førtes hjem på en svensk fregat. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hjemme ved bryggen han steg i land | |||
med kongens patent som lods; | |||
210 | men få kun kendte den gråsprængte mand, | ||
der rejste som ung matros. | |||
Hans hus var en fremmeds; hvad der blev af | |||
de to, – han derinde erfor: | |||
«da manden forlod dem og ingen dem gav, | |||
215 | så fik de til slutning en fælles grav | ||
af kommunen i fattigfolks jord.» – – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Årene gik og han røgted sin dont | |||
som lods på den yderste ø; | |||
han gjorde visst intet menneske ondt, | |||
220 | hverken på land eller sjø; | ||
men stundom gnistred hans øjne stygt, | |||
når det brød over båer og skær, – | |||
og da mente folk, at han var forrykt, | |||
og da var der få, som uden frygt | |||
225 | kom Terje Vigen nær. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
En måneskinskveld med pålandsvind | |||
kom der liv i lodsernes flok; | |||
en engelsk yacht drev mod kysten ind | |||
med revnet storsejl og fok. | |||
230 | Fra fortoppen sendte det røde flag | ||
et nødskrig foruden ord. | |||
Lidt indenfor gik der en båd over stag, | |||
den vandt sig mod uvejret slag for slag, | |||
og lodsen stod stout ombord. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
235 | Han tyktes så tryg, den gråsprængte mand; | ||
lig en kæmpe i rattet han greb; – | |||
yachten lystred, stod atter fra land, | |||
og båden svam efter på slæb. | |||
Lorden, med lady og barn i arm, | |||
240 | kom agter, han tog til sin hat: | ||
«jeg gør dig så rig, som du nu er arm, | |||
hvis frelste du bær os af brændingens larm». – | |||
Men lodsen slap ror og rat. | |||
95
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Han hvidned om kinden, det lo om hans mund, | |||
245 | lig et smil, der omsider får magt. | ||
Indover bar det, og højt på grund | |||
stod lordens prægtige yacht. | |||
«Den svigted kommando! I bådene ned! | |||
Mylord og mylady med mig! | |||
250 | Den slår sig i splinter, – jeg ved besked – | ||
men indenfor ligger den trygge led; | |||
mit køl-spor skal vise jer vej!» | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Morilden brændte der skægten fløj | |||
mod land med sin dyre last. | |||
255 | Agter stod lodsen, stærk og høj, | ||
hans øje var vildt og hvast. | |||
Han skotted i læ mod Gæslingens top, | |||
og til luvart mod Hesnæs-sund ; | |||
da slap han ror og stagsejl-strop , | |||
260 | han svinged en åre med bladet op | ||
og hug den i bådens bund. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Ind stod sjøen med skumhvidt sprøjt – – | |||
der raste på vraget en strid –; | |||
men moderen løfted sin datter højt | |||
265 | på armen, af rædsel hvid. | ||
«Anna, mit barn !» hun skreg i sin ve; | |||
da bævred den gråsprængte mand; | |||
han fatted om skødet, drev roret i læ, | |||
og båden var fast som en fugl at se, | |||
270 | slig foer den i brått og brand. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Den tørned, de sank; men havet var smult | |||
derindenfor brændingens kreds; | |||
opover rak sig en langgrund skjult, | |||
der stod de i vand tilknæs. | |||
275 | Da råbte lorden: «kend, – båens ryg – | ||
den svigter, – det er ingen flu!» | |||
Men lodsen smilte: «nej vær De tryg; | |||
en sunken skægte med tre tønder byg | |||
er båen, som bær os nu.» | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
280 | Der jog et minde om halvglemt dåd | ||
lig et lyn over lordens træk –, | |||
han kendte matrosen, som lå med gråd | |||
iknæ pa korvettens dæk! | |||
Da skreg Terje Vigen: «alt mit du holdt | |||
285 | i din hånd, og du slap det for ros. | ||
Et øjeblik endnu, og gengæld er voldt – –» | |||
da var det den engelske stormand stolt, | |||
bøjed knæ for den norske lods. | |||
97
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men Terje stod støttet til årens skaft, | |||
290 | så rank som i ungdommens år; | ||
hans øjne brandt i ubændig kraft, | |||
for vinden flommed hans hår. | |||
«Du sejled imag på din store korvet, | |||
jeg rode min ringe båd; | |||
295 | jeg trælled for mine til døden træt, | ||
du tog deres brød, og det faldt dig så let | |||
at håne min bittre gråd. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Din rige lady er lys som en vår, | |||
hendes hånd er som silke fin, – | |||
300 | min hustrus hånd den var grov og hård, | ||
men hun var nu alligevel min. | |||
Dit barn har guldhår og øjne blå, | |||
som en liden Vorherres gæst; | |||
min datter var intet at agte på, | |||
305 | hun var, Gud bedre det, mager og grå, | ||
som fattigfolks børn er flest. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Se, det var min rigdom på denne jord, | |||
det var alt, hvad jeg kaldte for mit. | |||
Det tyktes for mig en skat så stor; | |||
310 | men det vejed for dig så lidt. – | ||
Nu er det gengældelsens time slår, – | |||
thi nu skal du friste en stund, | |||
som vel kommer op mod de lange år, | |||
der bøjde min nakke og blegte mit hår | |||
315 | og sænkte min lykke på grund.» | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Barnet han greb og svinged det frit, | |||
med den venstre om ladyens liv. | |||
«Tilbage, mylord! Et eneste skridt, – | |||
og det koster dig barn og viv!» | |||
320 | På sprang stod Britten til kamp påny; | ||
men armen var veg og mat; – | |||
hans ånde brændte, hans øjne var sky, | |||
og hans hår, – så kendtes ved første gry – | |||
blev gråt i den eneste nat. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
325 | Men Terjes pande bar klarhed og fred, | ||
hans bringe gik frit og stilt. | |||
Ærbødig løfted han barnet ned, | |||
og kyssed dets hænder mildt. | |||
Han ånded, som løst fra et fængsels hvælv, | |||
330 | hans stemme lød rolig og jævn: | ||
«nu er Terje Vigen igen sig selv. | |||
Indtil nu gik mit blod som en stenet elv; | |||
for jeg måtte – jeg måtte ha’e hævn! | |||
99
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
De lange år i «prisonens» kvalm, | |||
335 | de gjorde mit hjerte sygt. | ||
Bagefter lå jeg som hejens halm, | |||
og så i et brådyb stygt. | |||
Men nu er det over; vi to er kvit; | |||
din skyldner foer ej med svig. | |||
340 | Jeg gav det jeg havde, – du tog alt mit, | ||
og kræv, om du tror du har uret lidt, | |||
Vorherre, som skabte mig slig.» – – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Da dagningen lyste var hvermand frelst; | |||
yachten lå længst i havn. | |||
345 | Med nattens saga taug de nok helst, | ||
men vidt foer dog Terjes navn. | |||
Drømmenes uvejrsskyer grå | |||
fejed en stormnat væk; | |||
og Terje bar atter så rank, som få, | |||
350 | den nakke, der krøgtes hin dag han lå | ||
iknæ på korvettens dæk. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Lorden kom, og mylady med, | |||
og mange, mange med dem; | |||
de rysted hans hånd til farvel og Guds fred, | |||
355 | der de stod i hans ringe hjem. | ||
De takked for frelsen da stormen peb, | |||
for frelsen fra sjøgang og skær; | |||
men Terje strøg over barnets slæb: | |||
«nej, den som frelste, da værst det kneb, | |||
360 | det var nok den lille der!» – – | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Da yachten drejed for Hesnæs-sund , | |||
den hejste det norske flag. | |||
Lidt længere vest er en skumklædt grund, – | |||
der gav den det glatte lag. | |||
365 | Da tindred en tåre i Terjes blik; | ||
han stirred fra hejen ud: | |||
«stort har jeg mistet, men stort jeg fik. | |||
Bedst var det, kan hænde , det gik, som det gik, – | |||
og så får du ha’e tak da, Gud!» | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
370 | Slig var det jeg så ham en enkelt gang, | ||
han lå ved bryggen med fisk. | |||
Hans hår var hvidt, men han lo og sang, | |||
og var som en ungdom frisk. | |||
Til pigerne havde han skemtsomme ord, | |||
375 | han spøgte med byens børn; | ||
han svinged sydvesten og sprang ombord, | |||
så hejste han fokken, og hjem han foer | |||
i solskin, den gamle ørn. | |||
101
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Ved Fjære kirke jeg så en grav, | |||
380 | den lå på en vejrhård plet; | ||
den var ikke skøttet, var sunken og lav, | |||
men bar dog sit sorte bræt. | |||
Der stod «Thærie Wiighen» med hvid- malt skrift, | |||
samt året, han hvile fandt. – | |||
385 | Han lagdes for solbrand og vindes vift, | ||
og derfor blev græsset så stridt og stivt, | |||
men med vilde blomster iblandt. | |||
102
Tilbake til innholdsliste
Forviklinger.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Der stod i en have et æbletræ; | |||
det var dryssende fuldt af blomster-sné. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Der vimsed i haven en liden bi; | |||
en æbleblomst han forelsked sig i. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Så misted de begge sin hjertero. | ||
Men så forloved de sig, de to. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Bien fløj vidt på sin sommerfart. | |||
Da hjem han vendte, var blomsten kart. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Bien sørged og karten led; | |||
10 | men det var nu intet at gøre ved. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Tæt under træet, i murens grus, | |||
leved en fattig men dydig mus. | |||
103
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
I løn han sukked: du kart så fin, | |||
min kælder var himlen, hvis du var min! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
15 | Den trofaste bi gik atter på flugt. | ||
Da hjem han vendte, var karten frugt. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Bien sørged og frugten led; | |||
men det var nu intet at gøre ved. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Tæt under tagskægget hang, som en kurv, | |||
20 | et fuglerede; der bode en spurv. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
I løn han sukked: du frugt så fin, | |||
mit rede var himlen, hvis du var min. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og bien sørged og frugten led, | |||
og musen kæmped og spurven stred. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Men alt gik stilt; der fik ingen besked; – | ||
den ting var jo intet at gøre ved. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Så trilled frugten fra grenen og sprak. | |||
Og musen faldt død i et halvkvalt ak! | |||
104
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og spurven faldt ligervis; – i sit skjul | |||
30 | lå han da kornstangen rejstes til jul. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Da bien var fri, stod nøgen hver hæk, | |||
og alle sommerens blomster var væk. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Så gik han i kuben; der fred han fandt, | |||
og døde omsider som voksfabrikant . – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
35 | Se, al denne jammer og nød var spart, | ||
var bien bleven mus, da blomsten blev kart. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og alt kunde endt så godt og smukt, | |||
var musen bleven spurv, da karten blev frugt. | |||
105
Tilbake til innholdsliste
Fra mit husliv.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
I huset var stille, på gaden dødt. | |||
Jeg sad med skærm over lampen; | |||
stuen var hyllet i skygger blødt; – | |||
ind kom børnene, nikkende sødt | |||
5 | under slør af Havana-dampen. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
De kom, mine vingede børn, på rad, | |||
viltre gutter og piger | |||
med kinder blanke, som efter et bad. | |||
Hej, hvor legen gik yr og glad | |||
10 | gennem alle de dejlige riger. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men just som legen gik allerbedst, | |||
jeg traf til at se mod spejlet. | |||
Derinde stod en adstadig gæst | |||
med blygrå øjne, med lukket vest, | |||
15 | og med filtsko, hvis ej jeg fejled. | ||
5*
106
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Der faldt en vægt på min viltre flok; | |||
en fingren i munden putter, | |||
en anden står som en klodset blok; – – | |||
i fremmedes nærhed, ved De nok, | |||
20 | forknyttes de raskeste gutter. | ||
107
Tilbake til innholdsliste
En kirke.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Kongen han bygged | |||
dagen lang. | |||
Når natten skygged, | |||
kom troldet og rygged | |||
5 | med spid og stang. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Så rejstes kirken | |||
til spirets pil; | |||
men kongens virken | |||
og troldets lirken | |||
10 | gav dobbelt stil. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Døgn-folk flytted | |||
dog ind i tro; | |||
thi dags-udbyttet, | |||
til nattens knyttet, | |||
15 | er døgnets jo. | ||
5**
108
Tilbake til innholdsliste
I galleriet.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Som dejlig kvinde, | |||
ved staffeliet, | |||
hun sad derinde | |||
i galleriet. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Hvilke Kastaler | ||
drikker hun mon af? – | |||
Hun eftermaler | |||
Murillos Madonna. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men øjets svømmende | |||
10 | langsyn siger, | ||
hun bygger drømmende | |||
skønheds-riger. – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Atten år senere | |||
kom jeg tilbage, | |||
15 | hilste de renere | ||
gamle dage. | |||
109
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Som falmet kvinde, | |||
ved staffeliet, | |||
hun sad derinde | |||
20 | i galleriet. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men hvad er dette? | |||
Det samme spil jo! | |||
Den samme nette | |||
kopi af Murillo. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Hun sidder og virker, | ||
og livet frister | |||
med pynt for kirker | |||
og stas for turister. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og så har hun siddet | |||
30 | i alle årene, | ||
og længslen spiddet, | |||
og bleget hårene. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men øjets svømmende | |||
langsyn siger: | |||
35 | hun bygger drømmende | ||
skønheds-riger. | |||
110
Tilbake til innholdsliste
De usynliges kor.
(Af «Brand».)
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Aldrig, aldrig blir du lig ham, – | |||
thi i kødet er du skabt; | |||
gør hans gerning eller svig ham, | |||
lige fuldt er du fortabt. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Orm, du aldrig vorder lig ham, – | ||
dødens bæger har du tømt; | |||
følg ham efter eller svig ham, | |||
lige fuldt din dåd er dømt. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Aldrig, drømmer, blir du lig ham, – | |||
10 | arv og odel har du tabt; | ||
alt dit offer gør ej rig ham; | |||
for dit jordliv er du skabt! | |||
111
Tilbake til innholdsliste
På vidderne.
Versetype: | |||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Nu skræppen over ryggen slængt, | |||
og riflen ladt i hånd, | |||
og spjeldet lukt og døren stængt | |||
med tap og vidjevånd ; | |||
5 | så indom til min gamle mor | ||
i stuen nærmest ved, – | |||
et håndslag til farvel, – et ord, – | |||
«jeg kommer hjem så snyg jeg foer , – | |||
og indtil da – Guds fred!» | |||
10 | Opefter bugtes vejen smal, | ||
det bær i holtet ind; | |||
men bag mig ligger fjord og dal | |||
i disigt måneskin. | |||
Jeg foer forbi min grandes væg, – | |||
15 | på gården var så stilt; | ||
men bortmed grinden under hæg | |||
det lød som løv på linets læg, | |||
der ringled let og mildt. | |||
Der stod hun i det hvide lin, | |||
20 | og hilste mig godkveld; | ||
hun var så væn, hun var så fin, | |||
så frisk, som blom på fjeld. | |||
Et øje lo hun med, og et | |||
hun gøned med så småt; – | |||
25 | jeg lo som hun, og med et sæt | ||
jeg stod ved grinden ganske tæt, – | |||
men da var øjet vådt. | |||
Jeg slog min arm om hendes liv, | |||
og hun blev rød og bleg; | |||
30 | jeg kaldte hende for min viv, | ||
og barmen faldt og steg. | |||
Jeg svor, at nu – nu var hun min | |||
tilbunds, – ej lidt – ej halv –! | |||
Hun så – jeg tror, på skoen sin, – | |||
35 | der ringled løv på bringens lin: | ||
det var fordi hun skalv. | |||
Hun bad så vakkert, og jeg slap, | |||
og spøgen gik som før; | |||
men hjertet mit gik klap i klap, | |||
40 | min hug var vild og ør; – | ||
jeg bad så vakkert, og hun taug, – | |||
vi fulgtes ad, vi to; | |||
mig tyktes som det sang i haug, | |||
som elverfolk og nøk og draug | |||
45 | indunder løvet lo. | ||
Så bar det opfor vejen smal, | |||
det bar i holtet ind; | |||
men nedenfor lå fjord og dal | |||
i disigt måneskin. | |||
50 | Jeg sad så hed, hun sad så mat | ||
tæt udpå stupets kant; | |||
vi hvisked i den lumre nat, – | |||
jeg ved ej selv hvor det var fat, | |||
men ved min pande brandt. | |||
55 | Jeg slog min arm om hendes liv, | ||
hun hvilte på mit fang, – | |||
så fæsted jeg min unge viv, | |||
mens nøk i natten sang; | |||
om draugen lo, da hun blev min, | |||
60 | det mindes jeg kun halv; – | ||
mig skræmte ingen vættes grin, – | |||
jeg så kun hun var ræd og fin, | |||
og kendte hvor hun skalv. | |||
Versetype: | |||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Jeg lå i skardet vendt mod sør, | |||
65 | og så hvor solen randt; | ||
om dybet lå et skyggeslør, | |||
mens fonn og jøkler brandt. | |||
Det røde hus, min mors og mit, | |||
herovenfra jeg ser; | |||
70 | der har hun strævt, der har hun stridt, | ||
der blev mit sind så frisk og frit, – | |||
Gud ved hvad det blev mer! | |||
Hun er alt oppe; røgens svev | |||
jeg tror ivejret slår, | |||
75 | på blegen ved den hvide væv | ||
det tykkes mig hun går. | |||
Ja, driv du kun dit vante stel; | |||
for det dig signe Gud! | |||
Hos renen på det vilde fjeld | |||
80 | jeg henter dig en vakker feld, | ||
og to–tre til min brud! | |||
Ja, hvor er hun? Hun færdes visst | |||
i drømmens spredte spil. | |||
Kom ingenting ihug fra sidst, | |||
85 | drøm om det, hvis du vil! | ||
Men er du vågen, – riv det ud | |||
af mindet, – så gør jeg. | |||
Lid på, du er min væne brud, | |||
væv lin og sy dit bryllupsskrud ; | |||
90 | kort er vor kirkevej! | ||
Det tykkes tungt at skilles ad, | |||
fra den ens sjæl har kær; – | |||
men længslen er et tvætningsbad, | |||
til mig den helse bær. | |||
95 | Her står jeg som påny besjælt, | ||
så svalt er nu mit blod; – | |||
et liv, ej halvt – langtmindre helt, | |||
et liv i synd og anger delt, | |||
jeg træder under fod. | |||
100 | Hver mørkets lyst, hver vild begær | ||
af hugen drives ud; | |||
jeg er så frisk, jeg står så nær | |||
mig selv og nær min Gud! | |||
Et syn udover ås og fjord, | |||
105 | udover furutop, – | ||
og så tilfjelds i renens spor; – | |||
farvel, min viv! Gudsfred, min mor! | |||
Og nu på vidden op! | |||
Versetype: | |||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Ibrand står skyen lavt i vest, | |||
110 | det flammer over fjeld; | ||
men over dalens sidste rest | |||
sig spænder tågens tjeld. | |||
Tungt var mit syn og træt min fod, | |||
og tankefuldt mit sind; | |||
115 | men udfor stupet, der jeg stod, | ||
lå lyng og lyste som i blod, | |||
og skalv for kveldens vind. | |||
Jeg brak en kvist af lyngens dusk, | |||
og stak den i min hat; | |||
120 | tæt bag mig stod en fattig busk, | ||
der lå jeg lunt den nat. | |||
Og tanker gik og tanker kom, | |||
som folk på kirkesti; | |||
de flokked sig og så sig om, | |||
125 | de satte ret og de holdt dom, | ||
og skred så stilt forbi. | |||
Var jeg dig nær i denne stund, | |||
du blom, igår jeg brak, – | |||
jeg lagde mig som trofast hund | |||
130 | for sømmen af din stak. | ||
Jeg svam i dine øjne ind. | |||
Der tvætted jeg min sjæl; | |||
det trold, som heksebandt mit sind | |||
igårkveld ved din faders grind, | |||
135 | jeg slog med spot ihjel! | ||
Op sprang jeg sejersvarm og bad | |||
en vinget bøn til Gud | |||
om sol på alle dages rad | |||
for dig, min lyse brud! | |||
140 | Dog nej, til det jeg er for stærk, | ||
til det jeg er for ung; | |||
jeg ved og vil et bedre værk, | |||
og derfor, Gud, min bøn dig mærk: | |||
gør hendes livssti tung! | |||
145 | Stem elven op hvorhelst hun går, | ||
gør kloppen smal og glat, | |||
lad urden gnage foden sår, | |||
gør sætervejen brat; | |||
jeg løfter hende højt på arm | |||
150 | igennem stridest flom; | ||
jeg bænker hende ved min barm, – | |||
frist der at volde hende harm, | |||
det vil vi strides om! | |||
Versetype: | |||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Langvejs sørfra er han kommen, | |||
155 | kommen over brede vande; | ||
tause tanker ligger som en | |||
nordlysbrydning om hans pande. | |||
Gråden leger i hans latter, | |||
læben taler, når den tier; | |||
160 | men om hvad? Jeg bedre fatter | ||
vindens kvad i lund og lier. | |||
Jeg er ræd hans kolde øje, | |||
har så lidt dets dybde fundet, | |||
som det sortblå tjerns, af høje | |||
165 | jøklers barme født og bundet. | ||
Tunge tankefugle stryger | |||
lavt og langsomt over spejlet; | |||
snart igen i råk det fyger, – | |||
berg dig da, – tildæks med sejlet! | |||
170 | Midtpå vidderne vi mødtes, | ||
jeg med rifle, han med hunde; | |||
mellem os et forbund fødtes, | |||
som jeg brød, ifald jeg kunde. | |||
Hvorfor har hos ham jeg tøvet? | |||
175 | Tidt jeg gad mig fra ham skille; | ||
nu jeg tror, han har mig røvet | |||
selve evnen til at ville! | |||
120
Versetype: | |||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
«Hvorfor længter du om kvelden | |||
nedad til din moders stue; | |||
180 | sov du bedre under felden, | ||
end på viddens brune tue?» | |||
Hjemme sad på sengestokken | |||
gamle mor med mig og katten, | |||
spandt og sang, til drømmeflokken | |||
185 | bar mig ud til leg i natten. | ||
«Drømme, drømme, – hvorfor drømme? | |||
Tro mig, dagens dåd er bedre! | |||
Bedre livets støp at tømme, | |||
end en blund blandt fældte fædre!» | |||
190 | «Over vidden flyger renen; | ||
efter den i vind og væde! – | |||
Bedre det, end bryde stenen | |||
op af fattig jord dernede!» | |||
Men jeg hører klokken ringe | |||
195 | op fra kirken udpå tangen! | ||
«Lad det ringe, lad det klinge, | |||
bedre klang har fossesangen!» | |||
Gamle mor og hun til kirke | |||
går med bogen svøbt i klædet. | |||
200 | «Tro mig, mand, du bedre virke | ||
kan, end slide kirkeledet!» | |||
Orglet synger indfor grinden; | |||
der er lys ved altertavlen. | |||
«Bedre synger storm om tinden, | |||
205 | bedre skinner sol på skavlen!» | ||
Nu, så kom! I vejr og væde | |||
over viddens hvide bølge! | |||
Lad så kirkestien træde | |||
hvo som vil, – jeg slår ej følge! | |||
Versetype: | |||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
210 | Høsten kommer; hør den sidste | ||
bølings bjelder under åsen! | |||
Viddens frihed må den miste, | |||
får igen et liv – på båsen! | |||
Snart er vintrens tæpper hængte | |||
215 | foldrigt udfor stupets vægge; | ||
snart er alle stier stængte, – | |||
hjemad må jeg vejen lægge. | |||
Hjemad? Har da der jeg hjemme, | |||
hvor min hug ej længer færdes? | |||
220 | Han har længst mig lært at glemme, | ||
selv jeg lærte mig at hærdes. | |||
Dagens dåd har intet mærke, | |||
slig som den dernede drives; | |||
her blev mine tanker stærke, | |||
225 | kun på vidden kan jeg trives. | ||
I den øde sæterstue | |||
al min rige fangst jeg sanker; | |||
der er krak og der er grue, | |||
friluftsliv for mine tanker. | |||
230 | Der er vættespil i natten; | ||
kløgtig skytte faren vejrer. | |||
Han har skænkt mig tryllehatten; | |||
jeg kan fristes, men jeg sejrer! | |||
Vinterliv på vilde vidder | |||
235 | sætter stål i veke tanker, – | ||
intet sagn om fuglekvidder | |||
sygt igennem åren banker. | |||
Er til vår i stål jeg drevet, | |||
henter jeg de to fra dalen, – | |||
240 | løfter dem fra hverdagsstrævet, | ||
bænker dem i højfjeldssalen, | |||
lærer dem min nye visdom, | |||
lokker latter over hjemmet; | |||
snart er livet på de isom- | |||
245 | spændte vidder dem ej fremmed. | ||
Versetype: | |||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Her jeg sad i lange uger, – | |||
kan ej ensomheden bære; | |||
mindekrigen kraften sluger, | |||
nedad må jeg til de kære. | |||
250 | Kun en dag, og så jeg stiger | ||
op igen fra mor og hende, – | |||
op til mine høje riger, | |||
som til vår skal rumme trende. | |||
Ud jeg må! – Hu, sneen fyger! | |||
255 | Lidt forsent jeg mig betænkte. | ||
Vintervejr langs vidden stryger, – | |||
nu er alle stier stængte. | |||
124
Versetype: | |||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Uger gik og jeg vandt mig selv, | |||
min hjemve kom aldrig tilorde; | |||
260 | under isklædets folder lå bæk og elv, | ||
månen stod rund over fonnens hvælv, | |||
og stjernerne tindred sig store. | |||
For frisk jeg var til at sidde stur | |||
i stuen da dagen hælded; | |||
265 | så lidt som min tanke jeg trives i bur, | ||
over vidden jeg jog, til den styrtende urd | |||
standsed mig yderst på fjeldet. | |||
I det gabende dyb lå dalen stilt; | |||
da toned det ude på tangen –! | |||
270 | Jeg lytted –, det lød både lindt og mildt; | ||
hvor hørte jeg før den slåtten blev spilt –? | |||
Da kendte jeg klokkeklangen! | |||
De ringede julens højtid ind | |||
med de gamle hjemlige klokker. | |||
275 | Det lyser bagved min grandes grind, | ||
fra min moders stue går ud et skin, | |||
som sælsomt mig maner og lokker. | |||
Hjemmet med alt sit fattige liv | |||
blev en saga med billeder rige! | |||
280 | Heroppe lå fjeldvidden stor og stiv, | ||
dernede havde jeg mor og viv, – | |||
til dem jeg måtte vel hige. | |||
Da lo det bag mig så kort og tørt; | |||
det var den fremmede skytte. | |||
285 | Han havde min ordløse tanke hørt: | ||
«mig synes min unge ven er rørt, – | |||
ak ja, den hjemlige hytte!» | |||
Og atter jeg stod med stålsat arm, | |||
og kendte jeg var den stærke; | |||
290 | viddernes luftning kølte min barm, | ||
aldrig den mere skal banke sig varm | |||
for et vinkende julemærke! | |||
Da lyste det op om tun og tag | |||
udfor min moders stue; | |||
295 | først var det som dæmrende vinterdag, | ||
så rulled sig røgen i tunge lag, | |||
og så kom den røde lue. | |||
Det lyste, det brændte, det knak i grus; | |||
af kvide jeg skreg i natten; | |||
300 | men skytten trøsted: «hvi så konfus? | ||
Det brænder jo bare, det gamle hus, | |||
med juleøllet og katten!» | |||
Han talte så klogt i al min nød, | |||
at fast mig voldtes en gysning; | |||
305 | han viste, hvor virksomt luens glød | ||
over i månens strejflys flød | |||
til en sammensat natbelysning. | |||
Han kikked gennem den hule hånd | |||
til vinding for perspektivet; | |||
310 | da toned en sang over fjeld og fonn, | ||
da skønte jeg grant, min moders ånd | |||
i englenes vold var givet: | |||
«Stille du stelled, stille du led, | |||
stille du vandred i vrimlen; | |||
315 | så lempeligt bærer vi dig afsted | ||
højt over vidden til lys og fred, | |||
til julekvelds-glæde i himlen!» | |||
Borte var skytten, og månen dækt; | |||
i blodet var brand og frysning, – | |||
320 | over vidden jeg bar min kvides vægt, – – | ||
men det kan ikke nægtes, der var effekt | |||
i den dobbelte natbelysning! | |||
Versetype: | |||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Midsommerdagen lå som bedst | |||
og dirred hed over hejen; | |||
325 | klokkerne ringed til bryllupsfest, | ||
dybt dernede foer folk tilhest | |||
langsefter alfarvejen. | |||
De skød fra min grandes låvebro, | |||
der var birkebusker ved grinden, | |||
330 | på tunet var folksomt nok, kan du tro; | ||
men jeg lå yderst på stupet og lo, | |||
mens tårerne brandt i vinden. | |||
Det var som jeg hørte gønende stev | |||
og tankehvas latter at runge, | |||
335 | mig syntes et spottekvad op mod mig drev; | ||
jeg lå over stupet; i lyngen jeg rev, | |||
og bed i min egen tunge. | |||
Afgårde de red i staselig flok, | |||
bruden sad rank i sadlen, | |||
340 | sidt over lænderne svam hendes lok, – | ||
den glittred, den lyste, – jeg kendte den nok | |||
fra den sidste kveld-stund i dalen. | |||
Over bækken red hun skridt for skridt | |||
tæt indved brudgommens side. – | |||
345 | Da havde jeg sørget mit hjerte frit, | ||
tilende havde jeg kampen stridt, | |||
jeg havde ikke mere at lide. | |||
Jeg stod for stupet med stålsat ånd, | |||
og højt over sommerlivet. | |||
350 | Toget så ud som et blinkende bånd, – | ||
jeg holdt for øjet den hule hånd | |||
til vinding for perspektivet. | |||
De flagrende skaut, det skinnende lin, | |||
og mændenes kofter røde, | |||
355 | kirken med vigselens himmelvin, | ||
bruden, den fagre, som engang var min, | |||
og lykken, som fra mig døde, – | |||
det alt tilhobe jeg stod og så | |||
oppe fra livets vidder; | |||
360 | et højere lys over synet lå, – | ||
men se, det kan nu ingen forstå, | |||
som nede i sværmen sidder. | |||
Da lo det bagved mig kort og tørt, | |||
det var den fremmede skytte: | |||
365 | «kammerat, efter det jeg nu har hørt, | ||
jeg ser jeg forgæves har skræppen snørt, – | |||
her er jeg til ingen nytte!» | |||
Nej, nu er jeg mand for at hjælpe mig selv, | |||
men tak for din gode mening; | |||
370 | det flommer ej længer i årens elv, | ||
og jeg tror jeg mærker i bringens hvælv | |||
alleslags tegn til forstening. | |||
Den sidste styrkende saft jeg drak; | |||
ej længer på vidden jeg fryser; | |||
375 | mit sejl gik under, mit livstræ knak, – | ||
men se, hvor smukt hendes røde stak | |||
mellem birkestammerne lyser. | |||
Det går i galop, men se, der blev | |||
de borte ved kirke-svingen . | |||
380 | Mit væneste minde, i lykke lev! | ||
Nu bytted jeg bort mit sidste stev | |||
for et højere syn på tingen. | |||
Nu er jeg stålsat, jeg følger det bud, | |||
der byder i højden at vandre! | |||
385 | Mit lavlandsliv har jeg levet ud; | ||
heroppe på vidden er frihed og Gud, | |||
dernede famler de andre. | |||
131
Tilbake til innholdsliste
Kvindernes bøn.
(Af «Kongs-emnerne».)
[HIS: bare en rest av bindestreken er igjen i 2. utg.]
Versetype: | |||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Slagen er slangen! | |||
Ydmyg og fangen | |||
synderen kommer! | |||
Slut ham i armene, | |||
5 | milde, forbarmende | ||
jordlivets dommer! | |||
Vindende viger han, | |||
flygter mod tronen; | |||
sejrende stiger han –; | |||
10 | nu har han kronen! | ||
6**
132
Tilbake til innholdsliste
Tak.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hendes sorg var de vånder, | |||
som knudred min sti, – | |||
hendes lykke de ånder, | |||
som bar mig forbi. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Hendes hjem er her ude | ||
på frihedens hav, | |||
hvor digterens skude | |||
kan spejle sig af. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hendes slægt er de skiftende | |||
10 | skikkelsers rad, | ||
som skrider med viftende | |||
flag i mit kvad. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hendes mål er at tænde | |||
mit syn i glød, | |||
15 | så ingen fik kende, | ||
hvo hjælpen bød. | |||
133
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og just for hun venter | |||
ej tak engang, | |||
jeg digter og prenter | |||
20 | en takkens sang. | ||
134
Tilbake til innholdsliste
Abraham Lincolns mord.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
De løsned et skud der-over i vest, | |||
og det skaked Europa op. | |||
Hej, hvilket liv der med et blev blæst | |||
i den hele broderte trop! | |||
5 | Du gamle Europa, med orden og ret, | ||
med lov for hvert eneste steg, | |||
med rygte foruden mén og plet, | |||
med dydig harm mod alt sort og slet, – | |||
du blev så forunderlig bleg! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
10 | På sørgelak trykkes enhjørning og ørn | ||
og alle de andre dyr; | |||
paketbåden stikker på kabelets tørn; | |||
depecherne mylrer og kryr. | |||
Bomulds-magnaten, gloirens søn, | |||
15 | de tusend fra løgnens land, | ||
de stod alt og greb efter fredspalmen grøn, | |||
så knalded det ene revolver-drøn, | |||
og så faldt han, den ene mand. | |||
135
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Og så tog I skræk. Europas råd, | |||
20 | er det som sig hør og bør? | ||
En Preusser-gerning, en Dybbøl-dåd, | |||
var verden vel vidne til før. | |||
Sin broder hakker da ingen ravn; – | |||
I kommer dog Polen ihug? | |||
25 | Og Engelskmanden for København? | ||
Og graven ved Flensborg? Og Sønderborgs navn? | |||
Men hvorfor da harmes nu? | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Den røde rose, som blommer hist | |||
og skræmmer jer med sin flor, | |||
30 | til den gav Europa sin podekvist | ||
og Vesten sin yppige jord. | |||
I planted som stikling hin frodige vånd, | |||
der rødmer Amerikas kyst; – | |||
jer var det, som bandt med højst-egen hånd | |||
35 | martyriets blodrøde ridderbånd | ||
på Abraham Lincolns bryst. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Med glemte løfter, med svegne ord, | |||
med traktaters forrevne ark, | |||
med brudd fra iår på jer ed fra ifjor | |||
40 | har I gødet historiens mark. | ||
Og så vented I endda, trygge i sind, | |||
en høst af det ædleste slags! | |||
Se, nu spirer jer sæd. Hvilket flammende skin! | |||
I undres; I ved hverken ud eller ind, – | |||
45 | thi der vokser stiletter for aks! | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Hvor loven sidder paa knivens spids | |||
og retten på galgen bor, | |||
er dagningens sejr mer nær og viss, | |||
end her, hvor der myrdes med ord. | |||
50 | En vilje våger, og holder dom, | ||
og knuser hvert løgnens bur; – | |||
men ormen må først æde skallen tom, | |||
og tiden må først få krænget sig om | |||
til sin egen karrikatur. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
55 | Der råder en dæmon med evig magt. | ||
Prøv kun på at byde ham trods! | |||
I støv måtte domus aureas pragt, | |||
i grus måtte Neros kolos. | |||
Men først måtte Romer-forbrydelsen nå | |||
60 | over jorden fra pol til pol, | ||
tyrannen sin apotheose få, | |||
og kejsernes gyldne billeder stå | |||
som guder på Kapitol. | |||
137
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Så ramled det sammen; cirkus og slot, | |||
65 | templer, kolonners skov, | ||
buer, arkader, alt trampedes småt | |||
under bøffelens skoede hov. | |||
Så byggedes nyt på det gamles grund, | |||
og luften var ren til en tid. | |||
70 | Nu varsler det mod foryngelsens stund; | ||
nu stiger der pest fra den svampede bund, | |||
og vifter, snart hid snart did. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Men er det i råddenskabs sumpe vi går, | |||
jeg råber ej ak og ve | |||
75 | over hver en brammende giftblomst, som står | ||
i fylde på tidens træ. | |||
Lad ormen kun hule. Før skallen er tom, | |||
før brister ej væg og tag. | |||
Og lad kun «systemet» få vrængt sig om; | |||
80 | des-før kommer hævnen og holder dom | ||
på tids-løgnens yderste dag! | |||
138
Tilbake til innholdsliste
Til min ven revolutions-taleren!
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
De siger, jeg er bleven «konservativ». | |||
Jeg er, hvad jeg var mit hele liv. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Jeg går ikke med på at flytte brikker. | |||
Slå spillet overende; da har De mig sikker. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | En eneste revolution jeg husker, | ||
som ikke blev gjort af en halvheds-fusker. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Den bær for alle de senere glorien. | |||
Jeg mener naturligvis syndflods-historien. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Dog selve den gang blev Lucifer luret; | |||
10 | thi Noah tog, som De ved , diktaturet. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Lad os gøre det om igen , radikalere; | |||
men dertil kræves både mænd og talere. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
I sørger for vandflom til verdensmarken. | |||
Jeg lægger med lyst torpédo under Arken. | |||
139
Tilbake til innholdsliste
Uden navn.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Til den ridderligste sender | |||
jeg mit digt foruden navn. | |||
Jeg forstår, hvor sværdet brænder | |||
i de djærve bundne hænder; | |||
5 | jeg forstår, hvor naget tænder | ||
i hans pandes tankefavn. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Viljen vendt mod sejers-baner, – | |||
viljen lænkelagt i skjul; | |||
hånden strakt mod fædres faner, | |||
10 | sindet fyldt af storværks-planer, – | ||
flugten stængt af vindfalds-graner, – | |||
arme kongelige fugl! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Dagen gryr og hornet klinger. | |||
Hej, det blir en verdensjagt! | |||
15 | Jeg forstår, hvor skårne vinger | ||
værke kan, der buret tvinger; | |||
jeg forstår, hvor længslen stinger, | |||
der, hvor dværge slutter vagt. | |||
140
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Dagen går og hornet tier; | |||
20 | alle våben lægges ned. | ||
Navn for navn på melodier | |||
bæres rundt i lund og lier; – | |||
jeg forstår, hvor smerten svier | |||
ham, som ej fik nævnes med. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Ånden lys af skønheds-larver , | ||
skabertrang i sind og syn, – | |||
digtets spil hans dådskraft arver, | |||
blomster gror i leg med farver; – | |||
glemsels-leg, mens savnet harver | |||
30 | sindet, som et nedslags lyn! | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Måtte nægte, hvad står malet | |||
midt på pandens åbne hvælv! | |||
Måtte svigte idealet, | |||
lig apostlen, der han daled, | |||
35 | dommens nat, til hanegalet | ||
drog ham opad mod ham selv! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Kval, – og stumhed! Kan I, dverge, | |||
fatte offrets fulde vægt? | |||
Ved I, hvad det er at sværge | |||
40 | troskabsed på fremmed værge, – | ||
alt tilhobe for at berge | |||
skindet for en rådløs slægt? | |||
141
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
I vil svare, det er drømme, | |||
drømme kun, som offres her. | |||
45 | Ja, lad gå; lad kløgten strømme; | ||
det er let for jer at dømme; | |||
I har aldrig trængt til tømme, – | |||
aldrig vidst, hvad drømme er. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Mer end livet, mine herrer, | |||
50 | er en drøm, som ej fik liv. | ||
Den er lig det digt, jeg spærrer | |||
ind i sjælens stængte kærrer; | |||
løve-vildt det hugger, snærrer, | |||
kræver nat og dag mit: bliv! | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
55 | I vil råbe på, det heder: | ||
størst, hvo selv sig overvandt. – | |||
Gylden visdom for asketer! | |||
Ly for løjheds Poul og Peter! | |||
Bjeldeklang kun for atleter, | |||
60 | i hvis årer blodet brandt. | ||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Puk så ej på «høje pligter»! – | |||
Har I købt hans sunde sjæl? | |||
Har I købt den djærve digter, | |||
så han kaldets epos svigter? | |||
65 | Købt ham, købt ham, så han sigter | ||
hadsk mod selvets bedste del? – | |||
142
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Til den ridderligste sender | |||
jeg som krans et navnløst digt. | |||
Jeg forstår, hvor sværdet brænder, | |||
70 | rustent, i de bundne hænder; | ||
jeg forstår, hvor naget tænder; – | |||
kan I, vismænd, skønne sligt? | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Martyrdom, af purpur dækket, – | |||
kval i taushed, fængslet trang, | |||
75 | blomsters håb, af gråvejr gækket, – | ||
grenes frugt i utid brækket, | |||
drøm, til livets drøjhed vækket, – | |||
sættes kors ved i min sang. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Versets mindesten jeg rejser | |||
80 | for et ugjort storheds-værk; | ||
og mens kløgtens flikværk dejser, – | |||
for hans fejl jeg flaget hejser, | |||
skriver, hvor min ridder knejser: | |||
Skalden i ham var for stærk! | |||
143
Tilbake til innholdsliste
Ved Port Said.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Østerlands dag | |||
over havnen glittred; | |||
alle jordklodens flag | |||
fra masterne sittred. | |||
5 | Musikens toner | ||
bar frem koralen; | |||
tusend kanoner | |||
døbte kanalen. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Damperne drog | |||
10 | forbi obelisken. | ||
På hjemmets sprog | |||
traf mig nyheders hvisken: | |||
det digt-spejl, jeg pudsed | |||
for mandlige tøjter, | |||
15 | var hjemme smudset | ||
af stænk fra fløjter. | |||
144
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Gift-fluen stak; | |||
det gav mindelser vamle. – | |||
Stjerne, hav tak, – | |||
20 | mit hjem er det gamle! | ||
Vi prajed fregatten | |||
fra flodbåds-taget; | |||
jeg svinged hatten | |||
og hilste flaget. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
25 | Til fest, til fest, | ||
trods giftkrybs-kløerne! | |||
Som udvalgt gæst | |||
gennem «Bitter-søerne»! | |||
Er dagen sluknet, | |||
30 | jeg drømmende sover, | ||
hvor Farao drukned | |||
og Moses slap over. | |||
145
Tilbake til innholdsliste
Dresden, i December 1870.
Ballonbrev
til en svensk dame.
Dresden, i December 1870.
Versetype: | |||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Ja, jeg frister det idag, | |||
jeg, som ved min tausheds længde, | |||
tvert mod alle løfters mængde, | |||
frygter jeg har tabt min sag, – | |||
5 | jeg, som foer fra Stockholm, bunden | ||
af en takskyld uden lige, | |||
gæsted Faraonens rige, | |||
løfted Isis-slørets flige, – | |||
og til dato kunde svige, | |||
10 | hvad med hånden og med munden | ||
jeg på «Lyran» sidste kvelden | |||
både loved og besvor, – | |||
nemlig: med et skrevet ord | |||
at betale lidt på gælden. | |||
15 | Tør jeg? Har jeg endnu ret? | ||
Ak, Gud-nå’s, hvem spør om retten? | |||
Nuomstunder skilles trætten | |||
af et magtsprog ret og slet. | |||
Altså kort og godt: jeg vil; | |||
20 | men på anti-preussisk måde; | ||
ej i kraft af ret for nåde. | |||
Vær mig stumme flygtning mild! | |||
Her jeg lever på en vis, | |||
som de lever i Paris. | |||
25 | Svære tyske floskelhelte, | ||
som med vold vil verden vælte, | |||
pral og skrål og flag på stang, | |||
«Wacht am Rhein», som kaldes sang, – | |||
det er mit cernerings-belte. | |||
30 | De kan tro, at mangen gang | ||
kendes kredsen krap og trang. | |||
Ølhus-snak, politisering, | |||
er min køterstegs servering, | |||
og i stadsavisens spalter, | |||
35 | hvor den tyske verskunst halter, | ||
diskes op den kost, mig gotter, | |||
som en fransk ragout af rotter. – | |||
Værre dog, når genlyds-toner | |||
fra vort Nord hid over slår; | |||
40 | når mit håb mod lys og vår | ||
skydes ned af plebs-kanoner; | |||
når i råheds-kravet hviner | |||
fremtids himmelsprængte miner, | |||
og jeg våbenstækket står | |||
45 | på en brusten drøms ruiner. | ||
Altså er, for ej at lyve, | |||
nøden det, som nu mig drev | |||
til at sende Dem et brev, – | |||
og jeg lar ballonen flyve. | |||
50 | Duer har jeg ingen af; | ||
duer er jo håbets fugle, | |||
og i denne klamme grav | |||
bygger bare ravn og ugle. | |||
Men per ravn, per ugle, skikke | |||
55 | brev til damer, duger ikke. | ||
Nu da – som De ved , ifjor, | |||
dengang Mälar-himlen mulned, | |||
frosten skar og løvet gulned, | |||
ned til Deltas vang jeg foer. | |||
60 | Der var sol og sommerdage. | ||
Lyset slog med blink tilbage, | |||
som hos os en bræ fra fjorden. | |||
Palmelunden, sykomoren, | |||
skygged blågrøn over jorden; | |||
65 | Beduinen og hans mage, | ||
båren højt på dromedaren, | |||
så vi gennem ørknen drage. | |||
Første gang en uerfaren | |||
nordbo så det, skreg han studsende: | |||
70 | «mine herrer, ser De strudsene?» | ||
Fra Cairo opad Nilen | |||
fløj vi på «Ferus» som pilen, | |||
gæsted Cheops-pyramiden, | |||
hvor Napoleon proklamerte, | |||
75 | medens sfinxen mediterte | ||
både før og da og siden. | |||
Beni Hassans kongegrave | |||
krøb vi ind i på vor mave. | |||
Seklerne har hærget stygt dem; | |||
80 | hver en tidsberegning brister; | ||
kun så meget får man ud, – | |||
tør man tro egyptologer, – | |||
og, ej sandt, vi tror jo trygt dem –: | |||
de blev til i fortids tåger, | |||
85 | dengang Farao var gud | ||
og herr Potifar minister, | |||
samt at herr ministrens svoger, | |||
Josef Jakobsen, har bygt dem. | |||
Memnonstøtten, stenkolossen, | |||
90 | han, De ved , som sang et stykke, | ||
gæsted vi en morgenstund; | |||
men den gamle holdt sin mund. | |||
Det er nu en skaldenykke | |||
fra den tid Kambyses dømmende | |||
95 | gik ham efter lidt i sømmene | ||
og, måske for ubehændigt, | |||
recenserte ham indvendigt. | |||
Sligt gør mangen sanger frossen, – | |||
og så svigter mælet tossen. | |||
100 | Men så er beundrings-stolen | ||
vederlag for sang mod solen. | |||
Sådan gubben Memnon troner | |||
på sit ry for brustne toner, | |||
stryger ind tributens mynt, | |||
105 | gir i al sin oldtidspynt | ||
audiens, ej blot til stormænd, | |||
men sågar til norske normænd, | |||
som min ringhed og Peer Gynt. | |||
Dog, hvem mægter gøre rede | |||
110 | for en 6–7 ugers drøm? | ||
Derfor beder jeg Dem, tag | |||
disse løse pennedrag | |||
fra min færd i lys og hede | |||
opad krokodillens strøm. | |||
115 | Gal-mands værk at spilde ord | ||
på vort pascha-liv ombord | |||
i de fire Noæh arker; – | |||
vi var fire, skal De vide, | |||
og desuden to par barker | |||
120 | for et genus, kaldt det blide. | ||
I «Ferus» var sat på foer | |||
bjørne tre fra gamle Nord; | |||
elleve haner af de franske; | |||
fire hingster – de var spanske – | |||
125 | lutter fyr- og flamme-foler, | ||
drevne stærkt i kaprioler, | |||
og med gester som El Ol’er. | |||
Tar vi med vor skibsbetjening, | |||
fandtes efter fælles mening | |||
130 | flere dyr af slægten «Asen». | ||
Et slags buk fra Schweitzerlandet ; | |||
et amfibium af racen, | |||
der skal bo «lidt under vandet», – | |||
samt, naturligvis, en skok | |||
135 | olden- eller old-germanske | ||
vildsvin, næsten ganske tamme, | |||
og som afart af de samme, | |||
et par militære rovdyr; | |||
et entrüstungs-fæigt skovdyr; | |||
140 | et af de brasilianske | ||
bogmøl, og en hel hob smådyr | |||
under fællesnavnet rådyr ; | |||
item – nej, nu er det nok! | |||
Tænk Dem så når dragomanen, | |||
145 | snart mod øst og snart mod vest, | ||
førte hele karavanen | |||
til en oldtids kæmpe-rest. | |||
Over ørknens gule slette | |||
fløj vi som på vinger lette, | |||
150 | skønt i virkligheden toget | ||
gik til æsels, og tildels, | |||
for de kække, til kamels. | |||
Hvilken jubel, hvilken broget | |||
stim og stimmel i vor barne- | |||
155 | glade flok! Hin uerfarne | ||
strudse-seer var den eneste, | |||
som for skydsen gjorde styr, | |||
råbte: «æsler! Er det dyr | |||
for en mand i pressens tjeneste! | |||
160 | Jeg vil ha’e en rigtig ilhest; – | ||
finds her ingen fuldblods Nilhest?» – | |||
Luxor, Déndera, Sakkara, | |||
Edfu, Assuan og Phile | |||
vil i fart forbi jeg ile, | |||
165 | og kun foreløbig hvile | ||
ved en skildring fra Sahara. | |||
De har sikkert engang hørt, | |||
at når karavanen rykker | |||
gennem ørkenhavets bølger, | |||
170 | sandets flom, af samum ført, | ||
viser frem hvad dybet dølger, | |||
og den ser stillebens-stykker. | |||
Eller rettere, den vader | |||
gennem endeløse gader, | |||
175 | hvor den levende natur | ||
har med døden sig forenet, | |||
og i tiden sig forstenet | |||
til en vild arkitektur. | |||
Ribben, ryggehvirvler, knokler | |||
180 | rager op som søjlesokler; | ||
hjerneskaller af kameler | |||
er de faldne kapiteler; | |||
tænders gule gisne rader | |||
er balkoners balustrader; | |||
185 | fingre, som i vejret vimser, | ||
er de brustne loftsgesimser, | |||
og som mølne ridderfaner | |||
svajer pjalter af kaftaner. | |||
Tænk Dem så det hele billed, | |||
190 | dirrende i sol og stilhed, | ||
vokse, vokse, fylde fange, | |||
højnes, højnes tusend gange; – | |||
tænk Dem denne gravens verden, | |||
som en oldtids karavane, | |||
195 | brat forstenet på sin bane, – | ||
og De har Egypter-færden. | |||
Ja, så er det. I en tidens | |||
morgenstund drog ud et tog; | |||
prester forrest med sin videns | |||
200 | hieroglyf-beskrevne bog; | ||
gudekonger, kongeguder | |||
red henover seklers vidder; – | |||
Isis og Osiris sidder | |||
i sin stumheds pragt og luder | |||
205 | på de høje sadelpuder; | ||
Horus, Hathor, Thme og Ptah, | |||
Amon Re og Amon Ra | |||
kaster glans til alle sider, | |||
der de midt i skaren skrider; | |||
210 | Apis med den gyldne pande | ||
ledes langsmed flodens vande, | |||
fulgt af slavers millioner, – | |||
og hvor følget slår sin lejr, | |||
rejses sfinxer og pyloner. | |||
215 | Over grav og over sejr | ||
mindetavler, obelisker | |||
står i billedskrift og hvisker; | |||
tusend templers søjlerader | |||
pæler karavanens gader; | |||
220 | tusend pyramiders belte | ||
er dens efterladte telte. | |||
Se, da kom et pust fra nord, | |||
steg til storm på ørkenhavet, | |||
pisked karavanens spor; – | |||
225 | prester tumled, konger raved, | ||
hele guder sank i grus; | |||
Faraonen og hans hus | |||
lå i glemsels sand begravet. | |||
Der, hvor sværmen frem var dragen, | |||
230 | faldt den livløs, stum og stur; – | ||
tusend år i sarkofagen, | |||
gemt for lyset og for dagen, | |||
mumien lig i svøbets bur, | |||
smuldred bort en dømt og slagen | |||
235 | fire tusend års kultur. | ||
Denne karavanes rester | |||
var det, vi, Khedivens gæster, | |||
drog forbi til Nubiens grænse. | |||
Fellah-flokken så vi lænse | |||
240 | ørkenbølgen om Abydos, | ||
og lidt længer op mod syd os | |||
mødte Karnaks skog af sokler | |||
som en urtids kæmpeknokler; | |||
Rhameseums kapiteler | |||
245 | lå som skaller af kameler; | ||
Luxors hal med hundred søjler, | |||
slavers arme lig i bøjler, | |||
vidned stumt om stormens stund i | |||
et «sic transit gloria mundi»! | |||
250 | Dette billed har mig fulgt, | ||
hvor jeg siden gik i landene; | |||
og som ånden over vandene | |||
aned jeg en mening dulgt. | |||
Tor i juleskreden tuder | |||
255 | forrest i det vilde lag; | ||
Grækerfolkets faldne guder | |||
lever jo den dag idag. | |||
Zeus bor end på Kapitol, | |||
hist som «tonans», her som «stator». | |||
260 | Men Egyptens livs-idol? | ||
Hvor er Horus? Hvor er Hathor? | |||
Intet mærke, intet minde; | |||
ej en sagnstump er at finde. | |||
Svaret ligger ganske nær. | |||
265 | Hvor personligheden mangler, | ||
hvor ej formen i sig bær | |||
hadet, harmen, jublen, glæden, | |||
pulsens slag og blodets skær, – | |||
der er hele herligheden | |||
270 | kun en benrads tørre rangler. | ||
Hvor er ikke Juno sand, | |||
bleg og høj i vredens brand, | |||
når hun gubben overrasker –? | |||
Hvor er ikke Mars en mand – | |||
275 | under garnets gyldne masker? | ||
Men hvad var Egyptens guder? | |||
Tal i rækker og i ruder. | |||
Hvad var deres kald i livet? | |||
Blot og bart at være til, | |||
280 | sidde malet, strammet, stivet, | ||
på en stol ved altrets ild. | |||
En fik høgenæb at bære, | |||
og en anden strudsefjære; | |||
en var gud for dag, for nat, | |||
285 | en for dit og en for dat; – | ||
ingen fik det kald at leve, | |||
ingen det at synde, famle, | |||
og af synden sig at hæve. | |||
Derfor ligger nu det gamle | |||
290 | fire tusend års Egypten | ||
som et navnløst lig i krypten. | |||
Ser De vel, min kære frue, – | |||
i belejringsringen spændt, | |||
lukker jeg min lune stue | |||
295 | for at leve indadvendt. | ||
Ude flyver fra mig trøsten, | |||
som en flytfugl-flok om høsten; | |||
men med øjet mod det indre | |||
ser jeg håbets løvspring tindre. | |||
300 | På begravne karavaner | ||
bygger jeg vor fremtids baner. | |||
Lovfast er jo slægtens gang | |||
ad en evig vindeltrappe; | |||
kredsen blir den samme krappe, | |||
305 | vejen altid lige trang; | ||
viljen blir den samme higende; – | |||
punktet kun bestandig stigende. | |||
Og så står vi nuomstunder | |||
lodret over Faraonen. | |||
310 | Atter er kong Gud på tronen, | ||
atter flyder bort personen | |||
i et mylr, som kaver, stunder | |||
bryder, bygger, grubler, grunder | |||
rundt omkring og nedenunder. | |||
315 | Atter rejses pyramiden | ||
som produkt af hele tiden. | |||
Atter svulmer alle årer, | |||
atter flommer blod og tårer, | |||
for at verden stort skal se | |||
320 | kongegudens Mausolé . | ||
Det er samtids-karavanen | |||
med sin Hathor, med sin Horus, | |||
og, for alting, med sit chorus, | |||
der i blinde svær til fanen. | |||
325 | Hvilke storværk bygges ej | ||
langs den lige sejersvej! | |||
Hvilken magt i folke-stormen! | |||
Hvor egyptisk hver og en | |||
fuger ind sin lille sten | |||
330 | på dens plads i helheds-formen! | ||
Hvor uklandrelig er tegningen; | |||
og hvor sikker er beregningen! | |||
Ja, i sandhed, det er stort, | |||
stort, så verden står og gaber; – | |||
335 | og dog dirrer der et «aber» | ||
midt i gabets åbne port. | |||
Tvivlen kommer lindt til orde: | |||
er det rigtig stort, det store? | |||
Ja, hvad gør vel stort et værk? – | |||
340 | Ikke værkets store følger, | ||
men personen klar og stærk, | |||
som i værkets ånd sig dølger. | |||
Godt; men nu Germanner-skaren | |||
på sin stormgang mod Paris? | |||
345 | Hvem står hel og klar i faren; | ||
hvem bær enligt sejrens pris? | |||
Når slog ud i glans personen, | |||
så at millioners munde | |||
bar ham hjemmet rundt i sang? – | |||
350 | Regimentet, eskadronen, | ||
staben – alias spionen – | |||
koblets slupne flok af hunde, | |||
sporer vildtet på dets gang. | |||
Derfor ved jeg, glorien svigter. – | |||
355 | Denne jagt får ingen digter; | ||
og kun det kan fremad leve, | |||
som en digters sang kan hæve. | |||
Tænk på Gustaf Adolf bare, | |||
forrest i sin svenske skare; | |||
360 | husk den fangne mand i Bender, – | ||
Peder Vessel på fregatten, | |||
lig et lyn i mørke natten, – | |||
Kongedybets muntre helte; – | |||
over dem jeg mindet spænder | |||
365 | som et kor, der høres vælte | ||
sine tonebølgers belte, | |||
under klap af tusend hænder, | |||
fra en vårfests smykte telte. | |||
Og så tænk Dem dagens mænd, | |||
370 | disse Fritzer, Blumenthaler, | ||
og de herrer generaler, | |||
nummer den og nummer den! | |||
Under Preussens dødning-farver – | |||
sorgens sorte-hvide klud – | |||
375 | bryder dådens lodne larver | ||
ej, som sangens fjæril , ud. | |||
De kan sagtens silke spinde | |||
til en tid, men dør derinde. – | |||
Just i sejren bor forliset. | |||
380 | Preussens sværd blir Preusser-riset. | ||
Aldrig svulmer der en løftning | |||
af et regnestykkes drøftning. | |||
Intet dåds-digt blir at tolke | |||
fra den stund af, da en folke- | |||
385 | rejsning, skønhedsfyldt og fri, | ||
blev et stabs-maskineri, | |||
spækket ud med kløgtens dolke, – | |||
fra den stund da herr von Moltke | |||
myrded kampens poesi. | |||
390 | Så dæmonisk er den magt, | ||
som fik verdens gang at råde: | |||
sfinxen, på sin visdoms vagt, | |||
dødes af sin egen gåde. | |||
Ziffer-sejren får sin dom. | |||
395 | Øjeblikkets blæst slår om; | ||
lig en storm på ørken-sletten | |||
vil den fælde afguds-ætten. | |||
Bismarck og de andre gubber | |||
vil, som Memnons søjle-stubber, | |||
400 | sidde sprød på saga-stolen | ||
uden sang mod morgensolen. | |||
Men som vi, Khedivens gæster, | |||
efter færden blandt de døde, | |||
under lys og klang af fester | |||
405 | drog en nyfødt tid imøde, – | ||
ja, som vi, med flag på stang, | |||
under verdenskorets sang, | |||
fejred hist kanalens åbning, | |||
og som vi fra Suez’ strand | |||
410 | fik et glimt af løftets land, – | ||
så vil åndens livs-forhåbning, | |||
ad det vordendes kanaler, | |||
i et verdens festtogs-møde, | |||
under hymner og choraler , | |||
415 | under skønheds-lampers brand, | ||
styre frem til morgenrøde | |||
på sejlads mod løftets land. | |||
Thi mod skønhed hungrer tiden. | |||
Men det ved ej Bismarcks viden. | |||
420 | Skal vi med til festen, frue? | ||
Ja, hvem ved når budets due | |||
bringer kortet? Vi får se. | |||
Indtil da jeg i min stue | |||
går med handsker af glacé; | |||
425 | indtil da jeg søger fredning, | ||
digter fornemt på velin; | |||
det vil harme godtfolks slæng, | |||
jeg blir sagtens skældt for hedning; | |||
men jeg har en skræk for sværmen, | |||
430 | vil ej stænkes til af bærmen, | ||
vil forvente tidens nærmen | |||
i en pletfri bryllupsklædning. | |||
Og med disse ord, farvel! | |||
Flyv, ballon! På farten held! | |||
435 | Luften er en digters rige; – | ||
styr mod nord, og sænk dig lige | |||
ned på Mälarstadens strande; | |||
der er fuldt så nemt at lande, | |||
som på Telemarkens fjeld! | |||
440 | Alfen i gondolen spanker. | ||
Gid nu snart mig bud blir bragt, | |||
at han med sin lette fragt – | |||
lette vers og lette tanker – | |||
har på Norrmalm kastet anker! | |||
164
Tilbake til innholdsliste
Dresden, i påske-ugen 1871.
Rimbrev
til fru Heiberg.
Dresden, i påske-ugen 1871.
Versetype: | |||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Havde jeg på engang sendt | |||
alle takkens små billetter, | |||
i de vågne vinternætter | |||
sammenskrevne, | |||
5 | sønderrevne, | ||
skulde, lig en snesky spændt | |||
over himlen, | |||
hele vrimlen, | |||
stumpen, strimlen, | |||
10 | hver bemalet | ||
med et magtløst takkens ord, | |||
som et prosa-snefog dalet | |||
over Rosenvængets flor. | |||
Kunde jeg på engang sendt, | |||
15 | uden bur af skrift og prent, | ||
alle tankens løse fugle, – | |||
ind dem smugle | |||
skulde jeg, hvor stilhed råder, | |||
under Rosenvængets tag, | |||
20 | der, hvor åndens dunkle lag, | ||
der, hvor skønheds glade gåder | |||
op imod forklaring stunder | |||
og, som knop en forårsdag, | |||
foldes ud i et vidunder. – | |||
25 | Brydes skulde stuens fred, | ||
der min fugleflok slog ned; | |||
lytte skulde børn derinde, | |||
som i skog til jagten fjern; – | |||
bag usynlighedens værn | |||
30 | mine fugle skulde tvinde, | ||
i en anings trillers rad, | |||
takkens kvad, | |||
kredse let og vinger ryste | |||
om den store seers byste. | |||
35 | Løse tanker, | ||
tørre breve | |||
slår ej til; jeg vælger vers. | |||
Over daglig-dækkets planker | |||
må jeg hæve | |||
40 | synet vidt og rundt fra mers. | ||
Prosa stil er for ideer, | |||
vers for syner. | |||
Sindets lyst og sindets veer, | |||
sorg, som på mit hoved sneer, | |||
45 | harm, som lyner, | ||
fyldigst liv jeg friest skænker | |||
just i versets lænker. | |||
Men når takken, som mig brænder, | |||
nu jeg sender, – | |||
50 | mon det da er blot mit stykkes | ||
scene-lykkes | |||
skaberinde, | |||
hvem jeg fletter | |||
disse versets små buketter? | |||
55 | Nej, et glansfuldt større minde | ||
lægger ordet på min mund, – | |||
mindet om en skønhedsfyldig | |||
højtids-stund, | |||
mindet om en rad af timer, | |||
60 | langt tilbage, | ||
da jeg så Dem sejrrig drage | |||
smykket, gratie-fulgt og sand | |||
gennem kunstens under-land. | |||
Da just blev jeg takken skyldig; | |||
65 | derfor er det nu jeg rimer. | ||
Se, da jeg ifjor Dem gæsted, | |||
var jeg stum; | |||
skønheds-gældens runde sum | |||
bar jeg, i mit hjerte fæstet, | |||
70 | med tilbage. | ||
Nætter, dage | |||
har med renter summen øget, | |||
og trods alt, hvad her jeg maler, | |||
får jeg, som en slet betaler, | |||
75 | aldrig denne gældspost strøget. – | ||
Underligt til Danmark bundet | |||
står De altid for mit øje, – | |||
bundet til en dag ved Sundet, | |||
mellem bøgekroner høje. | |||
80 | Sol i luften, sol på fladen. | ||
Sejler-gaden | |||
fures af en blålig krusning; | |||
sommer-susning, | |||
født i «Skoven», | |||
85 | dirrer som et digt foroven. | ||
Det er søndag; glade klynger | |||
ler og synger; | |||
både gynger | |||
under ly af kystens skrænt. | |||
90 | Lyse kjoler | ||
blinker, soler | |||
sig, hvor klokker og violer | |||
har sit danske tæppe spændt. | |||
Men derude, – | |||
95 | helt fra nord, hvor Kronborg troner, | ||
indtil syd, hvor fjernt Tre Kroner | |||
synet raner, – | |||
hvilken rad af ranke svaner, | |||
hvilken stimmel, | |||
100 | hvilket tog af hvide sejl ! | ||
Skude slutter sig til skude; | |||
lysglans i de hvalte klude, | |||
vimplers vrimmel, | |||
højdens himmel | |||
105 | ser sig selv i dybets spejl. | ||
Slank og smekker, | |||
drømfyldt jomfru mellem snekker, | |||
glider en mig just forbi. | |||
Hun er lig et sagn, der bæver | |||
110 | bag det slør, det hylles i; | ||
hun er lig et syn, der hæver | |||
sig og svæver | |||
ad en lukket gåde-sti. | |||
Ellepiger | |||
115 | vinker, viger, | ||
svøbt i skum om bougens stavn; | |||
alfer følger | |||
kølens bølger; | |||
men i flagets folder: [HIS: det er blekkflekker som kan forveksles med kolon i KBK Collin 262, 4°, II.2] dølger | |||
120 | sig «Agnetes» navn. | ||
Og se der, – et modsat billed! | |||
Hvilke kække kast i dansen! | |||
Lunets gratie-bundne vildhed | |||
bær dog kransen. | |||
125 | Vimpler vinder sig langs riggen; | ||
flag fra stranden hilser briggen; – [HIS: tankestreken i 3. utg. er utydelig] | |||
halvvejs hjemlig, halvvejs fremmed, | |||
halvt en havfrue, halvt et tæmmet | |||
barn fra heden, | |||
130 | svajer «Dina» op på reden. | ||
Som iblinde | |||
ledet frem af milde vinde, | |||
som i drømme | |||
løftet af de lette strømme, – | |||
135 | se felukken! | ||
Al Provences livsglød taler | |||
i dens stigen, i dens dukken; | |||
elskovs sukken, | |||
dæmpet båren | |||
140 | citharklang, fra dækket maler | ||
sjæle-våren; | |||
madrigaler | |||
over stumme klynger daler, | |||
som på strandens grønne hynde | |||
145 | vugges i «Jolanthes» ynde. | ||
Hvo kan tælle | |||
hele flåden, | |||
som i solskin følger efter, | |||
som for medbør skummer frem! | |||
150 | Over fråden | ||
«Ragnhild» hælder, | |||
som om dybets dulgte kræfter | |||
lokked hjem; – | |||
lotos lig på strømme stride, | |||
155 | hist «Ophelia», den fagre, | ||
ses at flagre, | |||
ses at glide; – | |||
rang-fregatter, | |||
klipper-skarer, | |||
160 | hjemad farer | ||
under landets klap og latter. – | |||
Sådan De til Danmark bundet | |||
står i mindet for mit øje, – | |||
bundet til en dag ved Sundet, | |||
165 | mellem bøgekroner høje. – | ||
Stundom har jeg spurgt mig selv: | |||
mon vel slægten | |||
engang i sin travle fægten | |||
og fornægten | |||
170 | sænke skal i glemsels elv | ||
denne skat af geniers nåde? | |||
Skal en tid, hvem afstand døver, | |||
rane, lig en engelsk røver, | |||
denne danske stormagts-flåde? | |||
175 | Se, vi andre, | ||
farve-, form- og ord-poeter, | |||
arkitekter, | |||
og hvad vi for resten heder, | |||
vi, som fik det kald at bygge | |||
180 | vore skønheds-skuders rygge | ||
af lidt mer solide lægter, | |||
vi tør ej vor skæbne klandre, | |||
om vor flåde | |||
ej blir hver en tid til måde. | |||
185 | Mangen klipper, mangen studser, | ||
rigget til med sang og klang, | |||
får engang | |||
plads og rang | |||
mellem skibs-Jeronimusser. | |||
190 | Mangt et skrog af form og toner, – | ||
af sin samtid assureret, – | |||
engang, på de våde veje | |||
havareret, | |||
hales ind i flådens leje, | |||
195 | uden takkel og kanoner, | ||
til de andre Magdeloner. | |||
Der vi prise kan vor lykke, | |||
hvis en nykke | |||
vore værfters mesterstykke | |||
200 | venligst sparer | ||
for de herrer antikvarer. | |||
Man har sagt at scenens kunst, | |||
født og bunden | |||
kun til stunden, | |||
205 | må, som sæbeboblers dunst, | ||
må, som mørkets meteor, | |||
blænde, briste, | |||
for at friste, | |||
uden spor, | |||
210 | hænders værkers lod på jord. | ||
Sving Dem som en fugl i luften | |||
op fra denne trange tanke! | |||
Just fordi | |||
Deres kunst er barn af duften, | |||
215 | af beånden, | ||
af en stemning, | |||
af person og fantasi, – | |||
ej et værk af sten og planke, | |||
ej en tanke, | |||
220 | klistret fast med sort på hvidt, | ||
men en alf på skønheds ranke, | |||
hvor den evig gynger frit, – | |||
just fordi den fattes form, | |||
som med hånden | |||
225 | gribes kan, der sættes dæmning | ||
for hvert bid af ældens orm. | |||
Underfuldt til Danmark bundet | |||
skal De stå for slægters øje, – | |||
bundet til en nat ved Sundet, | |||
230 | under mindets stjerner høje. | ||
Hvilke sagnets syner vide! | |||
Hele flåden, | |||
fra fregatten | |||
ned til båden, | |||
235 | ser jeg glide | ||
gennem natten, | |||
langs med landets lune side; | |||
tågen slører sejl og master; | |||
halvlys kaster | |||
240 | over stang og rå tilsammen | ||
svanehammen; | |||
hvad i afstand øjet svigter, | |||
ind man digter; | |||
kvinder, som fra stranden drømmer, | |||
245 | mænd, som dømmer | ||
efter egen fordrings lov, | |||
slægt, som efter slægt befolker | |||
kyst og skov, – | |||
synets skønheds-form fortolker | |||
250 | efter skiftende behov. | ||
Og se det er livet just, | |||
liv i mindet, | |||
det, at stå for folkesindet | |||
ren for ældens møl og rust, – | |||
255 | det er livet, det, at bøje | ||
eget indhold, åndigt, rigt, | |||
i den form, som folkets øje | |||
kræver for sit eget digt; | |||
det er livet, – | |||
260 | mythe-vorden, | ||
vekselfuld som alfepigen, | |||
følge slægten i dens stigen, | |||
følge tiders krav og orden, – | |||
og se, denne lod på jorden | |||
265 | blir Dem givet. | ||
I en skønheds-fattig tid | |||
har det kvæget mig at følge | |||
Deres færd på kunstens bølge | |||
under sol og medbør blid, – | |||
270 | kvæget mig at stirre did, | ||
hvor i skær af svale nætter | |||
sagnet sig om færden fletter. | |||
Tag, som tak for synets trøst, | |||
råbet af en seers røst: | |||
275 | underfuldt til Danmark bundet | ||
skal De stå for slægters øje, – | |||
bundet til en nat ved Sundet, | |||
under mindets stjerner høje! | |||
177
Tilbake til innholdsliste
I en komponists stambog.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Orpheus slog med toner rene | |||
ånd i vilddyr, ild i stene. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Stene har vort Norge nok af; | |||
vilddyr har vi og en flok af. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Spil, så stenen spruder gnister! | ||
Spil, så dyrehammen brister! | |||
178
Tilbake til innholdsliste
Brændte skibe.
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Han vendte sine skuders | |||
stavne fra nord, | |||
søgte lysere guders | |||
legende spor. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
5 | Snelandets bauner | ||
slukned i hav; | |||
solstrandens fauner | |||
stilled hans krav. | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Han brændte sine skibe; – | |||
10 | blånende røg | ||
som en bro-banes stribe | |||
nordover føg. – | |||
Versetype: | strofe | ||
Rimskjema: | |||
Metrisk formel: |
Mod snelandets hytter, | |||
fra solstrandens krat, | |||
15 | rider en rytter | ||
hver eneste nat. | |||